Strauss-Kahn forlod presset hedgefond tre dage før partners selvmord

Den tidligere IMF-chef var i gang med at bygge en ny karriere op, bl.a. som formand for en Luxembourg-baseret hedgefond. Men den post har han nu forladt.
Foto: Allan Tannenbaum
Foto: Allan Tannenbaum

Det viser sig nu, at Dominique Strauss-Kahn forlod posten som bestyrelsesformand i den økonomisk pressede hedgefond, Leyne, Strauss-Kahn & Partners (LSK), allerede i sidste uge, altså før en af fondens medstiftere begik selvmord ved at hoppe ud fra en bygning i Tel Aviv i sidste uge.

Det skriver Le Figaro.

Strauss-Kahns exit fra virksomheden skyldes, ifølge en meddelelse fra bestyrelsen, at han ”…ønsker at dedikere sig til andre forretningsaktiviteter.”

Thierry Leynes selvmord er kulminationen på nogle begivenhedsrige måneder for hedgefonden, der sætter den tidligere CFO ind som formand efter Strauss-Kahn, der ejede 20 pct. af virksomheden.

LSK, der også kontrollerer kapitalforvalteren Assaya Asset Management, som driver forretning i Luxembourg, Belgien, Monaco, Israel, Schweiz og Rumænien, sendte tidligere i år sit første produkt på gaden. Målet var at få op mod 2 mia. dollar under forvaltning.

De nøjagtige omstændigheder bag Thierry Leynes selvmord kendes ikke endnu, men flere medier skriver, at investorer forgæves har forsøgt at trække penge ud af fonden. Og dagen efter selvmordet foretog LSK en juridisk handling via myndighederne i Luxembourg, der ses som skridtet før en formel konkursbegæring indgives.

 

Prøv FinansWatch gratis i 30 dage - tilmeld dig her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer