I 2003 stoppede Bank of England med at trykke pengesedler, og den engelske centralbank har nu indgået en ny ti-årig kontrakt med trykkeriet De La Rue om at trykke pund-sedler. Det oplyser centralbanken i en pressemeddelelse. De La Rue er verdens klart største private seddeltrykkeri.

De britiske pund-sedler trykkes fortsat på centralbankens tidligere seddeltrykkeri i Debden i Essex. Over de sidste år er der blevet trykket ikke mindre end 6,1 mia. sedler, hvilket skal sammenlignes med, at der i alt i dag er 3 mia. udestående sedler med en samlet værdi på 58 mia. pund, eller 548 mia. kr.

Danmark er blandt de få europæiske lande uden for eurozonen, hvor hele trykkeprocessen for sedler fortsat foregår internt i centralbanken.

Europas første pengesedler

Sveriges Plamstuckska Banken udstedte Europas første pengesedler i 1661, men gik fallit få år senere, og seddelproduktionen blev overtaget af verdens første centralbank, Riksbanken, i 1668.

I 1755 etablerede Riksbanken Tumba Pappersbruk, der fremstillede papiret til de svenske sedler, og i 1800-tallet også de danske. Men i 2001 blev Tumba solgt til en amerikansk virksomhed. Og nogle år senere blev også seddeltrykningen udliciteret, lige som den svenske møntproduktion i dag varetages af et finsk selskab.

I Norge blev Norges Banks seddeltrykning udliciteret i 2008 mens møntproduktionen fortsat foregår på Det Norske Myntverket i Kongsberg. Og den schweiziske nationalbank, SNB, bruger blandt andre trykkeriet Orell Füssli Sicherheitsdruck som seddelproducent.

15,5 mia. eurosedler

Der bliver dog stadig lystigt trykket penge af eurozonens nationalbanker, der står for langt hovedparten af de 15,5 mia. eurosedler, der er i cirkulation.

Produktionen er dog fordelt, så f.eks. kun nationalbanken i Østrig trykker 500 euro-sedler, mens alle 10-euro sedler i år produceres i Grækenland, og alle 100- og 200-euro sedler trykkes af Tysklands Bundesbank. Ikke mindre end 12 af de 18 centralbanker i eurozonen trykker i år den suverænt mest brugte seddel, nemlig 50-euroen.

Der er dog også private trykkerier, der trykker eurosedler, blandt andre franske Oberthur.

I Danmark cirkulerer kroner for ca. 66,5 mia. kr., heraf godt 60 mia. kr. i sedler, plus godt 370 mio. kr. i færøske sedler, der også trykkes af Nationalbanken i Havnegade i København. Ifølge Nationalbanken holder en 50-kroneseddel typisk i ca. halvandet år, mens 1.000-kronesedler typisk bruges langt mindre, og derfor kan holde i mindst fem år.

Udgiften til seddel- og møntproduktionen fremgår ikke af Nationalbankens regnskab, bortset fra at selve materialeforbruget til seddelproduktionen sidste år var på 37 mio. kr., mens der blev brugt for 7,8 mio. kr. materialer til møntproduktionen.

Danmarks første pengesedler

De første danske sedler blev udstedt i 1713. Men i 1728 sluttede det eventyr, fordi befolkningen ikke stolede på papirpengene. Der kom dog gang i seddeltrykningen igen med stiftelsen af forløberen for Nationalbanken, Kurantbanken, i 1736. Men ved statsbankerotten i 1813 blev alle sedlerne værdiløse, for Nationalbanken krakkede sammen med staten. Indtil 1912 blev alle sedler i øvrigt underskrevet i hånden af Nationalbankens seniormedarbejdere.

Sedlerne er stadig underskrevet af et medlem af Nationalbankens direktion og hovedkasserer Lars G. Sørensen, men det sker dog ikke længere i hånden.

Mens alle sedler i f.eks. Storbritannien stadig kan ombyttes til moderne sedler i Bank of England, så gælder det i Danmark kun for pengesedler udstedt efter pengeombytningen i 1945. Siden har der været fire pengeserier, som er blevet udskiftet i takt med at der er indført ny papir- og trykketeknologi for at undgå falskmøntnere. Den nyeste seddel i den nuværende 2009-serie er 1.000 kronesedlen fra 2011.

Sært nok er den mest kendte pengeseddel også den, der har været i cirkulation i kortest tid. I 1964 blev indført en 500-kroneseddel hvor der på den ene side var et billede af en landmand med hest og plov. Og selv om sedlen allerede blev inddraget fra 1974, så har en 500-kroneseddel lige siden heddet en "plovmand".