Den tid, da boligejere gjorde en dyd ud af at blive gældfri på deres gamle dage, er slut.

Den yngste generation af ældre over 65 år optager nemlig nye lån, stifter yderligere gæld og bruger flere penge på at forsøde tilværelsen som pensionister.

Det slår Gintautas Bloze og Morten Skak fra Syddansk Universitet fast i en 100 sider lang rapport om ældres adfærd på boligmarkedet i perioden 1986 til 2011, der publiceres mandag.

»De gamle generationer kørte deres gæld ned, mens de nye ældregenerationer er blevet meget ivrige efter at stifte ny gæld. Vi går bort fra at sidde i gældfri huse, og det er en markant adfærdsændring,« siger lektor og boligøkonom Morten Skak.

Paradigmeskiftet sætter ind mellem den generation, der er født før 1933, og den, der er født efter. Mens de ældste samlet set har nedbragt gælden fra den dag, de fyldte 65 år, har de yngste konstant øget deres gæld. Jo yngre de ældre er, desto kraftigere er deres gældsætning, viser tendensen.

»Bedsteforældregenerationen opfører sig markant anderledes med pengene end generationen før dem.

Nutidens bedsteforældre tænker på at få et godt liv og bruge de penge, de har. Tidligere var holdningen, at man skulle spare, leve spartansk og efterlade formuen til arv,« siger Nordeas forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen.

Friværdi og afdragsfrihed

Når de nyældre tager lånelysten med ind i alderdommen, er det ganske simpelt, fordi mange af dem har gode muligheder for at gøre det.

Fra midten af 1990' erne og frem til boligprisernes top i 2006 steg den typiske ældre boligejers friværdi med mere end 1 mio. kr. til 1,8 mio. kr.

Siden finanskrisen er friværdien faldet, men i 2011 var stadig 1,2 mio. kr. gemt i mursten.

»Mange ældre har en betydelig friværdi, og selv om de belåner, har de fortsat en betydelig friværdi, fordi kapitalgevinsterne på aktier og fast ejendom er steget mere, end de har lånt,« siger sekretariatschef Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter, der har finansieret rapporten.

Samtidig har banker og realkreditinstitutter haft stor succes med at sælge afdragsfrie lån til de ældre, efter at den nye lånemulighed kom til i 2003. Effekten af de afdragsfrie lån ses tydeligt i rapportens kurver, der knækker i årene efter lånenes indførsel.

Tendensen til at optage ny gæld tager fart.

I 2013 havde 70 pct. af de ældre boligejere lån med afdragsfrihed mod under halvdelen af de øvrige boligejere.

»Det er slået igennem hos de ældre, at man kan spise af formuen og ikke betale en særlig stor ydelse, fordi man kan låne uden afdrag. Så får man mere til sig selv til forbrug i alderdommen,« siger Morten Skak fra Syddansk Universitet.

Mens finanskrisen fik de ældres friværdi til at falde, fik den ikke indflydelse på deres lånelyst. Særligt ikke blandt de yngste ældre.

»For dem, der er født i 1943 og senere, ser det ikke ud til, at finanskrisen har gjort det store indtryk. De fortsatte gældsætningen efter krisen, hvor boligpriserne ellers faldt,« siger Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter.

Arven vil falde

Mens den ældre generation kan glæde sig over flere penge til rejser, teaterbesøg, røde bøffer og rødvin, skal den yngre generation til gengæld forberede sig på, at arven fra de ældre bliver mindre, end de måske havde regnet med.

Frem til 2011 er arven, som de ældre har efterladt, ikke blevet væsentligt mindre. Men det er sandsynligvis et spørgsmål om tid, før det sker.

»Hvis tendensen til belåning i friværdien fortsætter, vil arven falde i store dele af landet. At det endnu ikke er sket, skyldes udelukkende boligprisernes betydelige vækst, men det kan ikke blive ved på længere sigt,« siger Curt Liliegreen.

Morten Skak stemmer i.

»Adfærdsændringen betyÆldre der, at ungdommen får mindre. Samtidig betyder de ældres længere levetid, at de også får arven senere,« siger han.

Ifølge Nordeas forbrugerøkonom betyder det imidlertid ikke, at arvingerne bliver forbigået. En stor del af de lånte penge bliver nemlig brugt sammen med børn og børnebørn.

»De moderne bedsteforældre er ikke egoistiske, og de bruger ikke kun pengene på sig selv. De inviterer f. eks. på generationsrejser, hvor de tager hele familien med sydpå. Så i dag får de unge en levende arv,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Ældre udvider hele livet

Det er ikke kun bugnende friværdi og favorable lånemuligheder, der baner vejen for de ældres nye forbrugseventyr.

Paradigmeskiftet kommer som en logisk konsekvens af, at de ældre lever længere og har et bedre helbred, end personer i pensionistalderen tidligere havde.

»I dag har de 65-årige en adfærd, som de 55-årige havde for 20 år siden. Og når vi kommer 20 år længere frem, gælder det måske de 75-årige. Den biologiske alder rykker sig, i takt med at levetiden bliver længere, og vi får bugt med livsstilssygdomme, der har været med til at ælde folk,« siger Curt Liliegreen.

Men det er ikke alle 65-årige, for hvem det er en god idé at leve, som var de 55 år, mener Ann Lehmann Erichsen fra Nordea.

Mange har ikke gjort sig tanker om, hvad den nye pensionisttilværelse kommer til at betyde for deres økonomi. For mange kommer det som en overraskelse, at de pludselig ikke har råd til at gøre de samme ting, som da de var yngre.

»Vi ser, at folk bliver ved med at få ny bil, og de bor i større huse, end de nogensinde har gjort. Hele livet bliver man bare ved med at udvide. Selv om man bliver ældre, vil man have det, som man plejer. Men de ældres planer om, hvad de vil leve af, når de bliver ældre, er meget teoretisk. De har ikke siddet med Excel-arket og kigget på den virkelige verden for at vurdere, om det overhovedet er realistisk,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Den nye adfærd har ført til, at færre ældre sidder i gældfri huse end tidligere. I dag sidder fortsat 56 pct. af de ældre i gældfri bolig, men i de kommende år kan det falde yderligere.

»Vi ser, at der er nogle, som har en voldsom overbelåning. Færre er gældfri. Sammenholder vi det med, at de nye generationer har en tendens til at optage lån, er min forudsigelse, at andelen af gældfrie vil fortsætte med at falde,« siger Morten Skak.