Måske flere penge til Bagmandspolitiet til finansopgør

Socialdemokratiet åbner for flere penge til Bagmandspolitiets opgør med finanskrisen. DF støtter ideen, mens Radikale er afvisende.

Efter Finanstilsynets kritik af Bagmandspolitiets håndtering af retsopgøret efter finanskrisen åbner den socialdemokratiske erhvervs- og vækstordfører ifølge Berlingske Business op for at tilføre Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet flere ressourcer.

"Det er klart, at hvis der er en vurdering af, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer, er det højst sandsynligt et punkt, vi vil kigge på i Finansloven for 2015 inden for de nærmeste uger," siger Benny Engelbrecht til avisen.

Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, kalder det for en fornuftig prioritering at bevilge flere penge, mens de Radikales finansordfører, Camilla Hersom, mener det vigtigste er at tage ved lære af finanskrisen, og henviser til de allerede vedtagne stramninger af den finansielle regulering.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også