I dag har bankerne i vidt omfang overtaget kreditforeningernes virksomhed. Det efterlader ifølge Jørn Astrup Hansen, der er tidligere bankdirektør, et udækket behov i Udkantsdanmark, der minder om det, der i sin tid førte til etablering af kreditforeningerne.

At bankerne i dag enten udbyder boliglån selv eller gennem deres realkreditselskab har betydet, at debitors personlige forhold spiller en langt større rolle end tidligere, mener Jørn Astrup Hansen. Han peger på, at hvor lånene tidligere indestod til udløb, så er det i dag ikke usædvanligt, at et realkreditlån skal fornyes eller genbevilges inden udløb.

”Bankerne yder prioritetslån på egne bøger. Men når det kommer til stykket, er lånet et personligt lån, som banken forbeholder sig ret til at revurdere i lyset af debitors forhold. Det giver en lidt anden situation, som låntager risikerer at blive opmærksom på, når det er for sent. Man har vænnet sig til, at når man har et lån i sit hus, så bliver det stående indtil udløb. Det gør det ikke mere, i alt fald ikke altid” siger Jørn Astrup Hansen.

En benhård forretning for bankerne

Når bankerne i dag vurderer deres låntagers personlige forhold løbende, mener Jørn Astrup Hansen, at det kan få uforudsete konsekvenser. Det kan f.eks. betyde, at et skilt ægtepar risikerer at være tvunget til at blive boende sammen, da de hæfter for et fælles lån.

”Ingen må tro, at realkreditselskaberne varetager de samme interesser, som kreditforeningerne gjorde. Det er blevet en benhård forretning for bankerne at finansiere fast ejendom. Men det er blevet en mere usikker situation for debitor,” siger Jørn Astrup Hansen.

Men samtidig er det lidt af et paradoks, at realkreditselskaberne er blevet så tilbageholdende med at finansiere boligkøb i udkantsdanmark, når der nu netop et kommet så stor fokus på låntagers personlige forhold, mener Jørn Astrup Hansen.

”Hvis jeg gik ned i Danske Bank eller Jyske Bank, så kunne jeg sikkert låne en million på mit glatte ansigt, men hvis jeg i Realkredit Danmark eller BRFkredit vil låne en million til køb af et hus på Orø, så får jeg sikkert nej, fordi Orø anses for en sort plet på kortet. Det giver ringe mening. Debitor er den samme, og realkreditselskabet er ikke forpligtet til at bevilge gældsovertagelse ved ejerskifte. Beliggenheden burde således ikke spille nogen særlig rolle,” siger Jørn Astrup Hansen.

Som for 150 år siden

Det er blevet for svært at optage realkreditlån i Udkantsdanmark, mener Jørn Astrup Hansen. Han peger på, at en lignende, vanskelig adgang til finansiering for 150 år siden førte til kreditforeningerne.

Og som FinansWatch forleden skrev, har det givet en ny spiller i form af Udenombanken.dk, der er begyndt at udstede lån især i Udkantsdanmark.

”Udenombanken går ud til de her sorte pletter og siger, at den kan finde långivere, hvis der kan etableres pant i huset. Det er bare til en forhøjet rente. Det næste, der sker, er vel, at låntagerne i fællesskab påtager sig en vis, solidarisk hæftelse, og voilà, så har vi kreditforeningerne igen. Som for 150 år siden, da der også var mørke pletter på kortet,” siger Jørn Astrup Hansen.

 Friværdi er ikke mere nok til at sikre bolig

 »Man risikerer, at landsbyer går på tvangsauktion«