Swedbank: Finansposter og nedskrivninger gav stærkt resultat

Swedbanks indtjening landede pænt over forventningerne i andet kvartal, især på grund af højere indtægter på de finansielle poster samt meget lave nedskrivninger på udlån.
AF RITZAU FINANS

De klassiske bankindtægter fra renter og gebyrer landede på henholdsvis 5,52 og 2,81 mia. skr. i kvartalet og var dermed lige omkring forventningerne om 5,59 og 2,73 mia. skr. ifølge et estimat fra SME Direkt.

Til gengæld overraskede reguleringen af poster til dagsværdi positivt med et plus på 773 mio. skr. mod en forventning om 494 mio. skr. Det var blandt andet positive effekter af faldende renter og færre tilbagekøb af dækkede obligationer, der hjalp.

Omkostningerne var en anelse højere end forudset, men på den positive side var nedskrivningerne ekstremt lave. Kun 30 mio. skr. nedskrev banken for takket være god kreditkvalitet i Sverige, mens der var tilbageførsler af nedskrivninger i Estland og Litauen.

Dermed landede Swedbank et resultat før skat på 5,44 mia. skr., 7 pct. bedre end de ventede 5,07 mia. skr. ifølge SME Direkts tal.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også