Pensionskasser har 70 mia. til skrottede garantier

Danica og PFA har tilsammen 70 mia. kr. klar til bonus til kunder, der vil give afkald på deres afkastgarantier.

Børsen skriver i dag, at de to pensionsselskaber Danica og PFA til sammen har 70 mia. kr. klar i bonus til kunder, som over de kommende år vil give afkald på deres rentegarantier.

PFA begynder allerede nu at tilbyde kunderne en kontant bonus, hvis de skifter til markedsrente og dermed siger nej til det garanterede afkast. Danica venter nogle måneder, skriver Børsen, og i første omgang vil det kun være kunde i lave rentegrupper, som får tilbuddet.

Også konkurrenten Skandia er klar til at flytte kunder over i markedsrente.

"Jeg kan være ganske tydelig. Vores strategi går mod afvikling af de traditionelle garantiprodukter. Vi vil ikke binde den kapital, som de gamle produkter kræver. Vi vil rent over i markedsrente," siger direktør i Skandia Charsten Christensen til Børsen.

Historien i Børsen kommer sammen med et længere tema om opgøret med garantier i pensionssektoren. Avisen bringer blandt andet en lang oprulning af forhandlingerne om en ny renteaftale mellem pensionssektoren og daværende erhvervsminister Ole Sohn.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også