En ud af fem danskere har ingen ulykkeforsikring

Undersøgelse fra Gjensidige Forsikring viser, at hver femte dansker ikke har en ulykkesforsikring og hver anden forælder er ikke klar over, om deres børn er dækket af ulykkesforsikring i skoler og institutioner.

Hver femte dansker gambler med tilværelsen ved ikke at have nogen ulykkeforsikring.

Det skriver Gjensidig Forsikring i en pressemeddelelse, som er baseret på undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for forsikringsselskabet. Undersøgelsen viser, at en ud af fem ikke har tegnet en ulykkesforsikring, og det kan koste dyrt, hvis uheldet er ude.

”Man kan minimere risikoen for at komme ud for uventede ulykker, men det er umuligt at gardere sig 100 pct. Man kan til gengæld minimere risikoen for, at en ulykke får uoverskuelige finansielle konsekvenser for en selv eller ens nærmeste,” udtaler Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring.

Heller ikke når det kommer til børnene, har alle forældre styr på forsikringen. En undersøgelse, TNS Gallup lavede for Gjensidige Forsikring sidste år, viste, at næsten hver anden forælder ikke vidste, at deres børn ikke længere er dækket af kollektiv ulykkesforsikring i offentlige skoler og institutioner.

”Skulle de komme ud for en alvorlig ulykke, der giver varige mén, kan forældrene i værste fald stå med store regninger mange år i fremtiden. Man skal være opmærksom på, at børn typisk er medforsikrede på deres forældres police, til de er to år gamle. Herefter skal de have deres egen forsikring,” udtaler Kim Rud-Petersen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også