Betalingsformidler indgiver konkursbegæring

Finanstilsynet oplyser i en meddelelse, at betalingsformidleren Ewire har indgivet en konkursbegæring, efter Finanstilsynet har frataget deres tilladelse til at fortsætte som betalingstjeneste. Inddragelsen skyldes rod i økonomien.

Mystikken omkring betalingsformidleren Ewires pludselige lukning i fredags er nu løst. Finanstilsynet skriver således i en meddelelse, at der sker en ”inddragelse af begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester og til at udstede elektroniske penge” for Ewire.

Det sker efter en periode med usikkerhed om Ewires økonomi og et ifølge Finanstilsynet ”uforsvarligt kapital- og likviditetesberedskab”. Der har i foråret været holdt flere telefonmøder mellem Finanstilsynet og ledelsen i Ewire om at få løst situationen.

Det er ikke lykkedes, og Finanstilsynet har dermed inddraget den tilladelse, de udstødte til Ewire Danmark A/S den 7. februar 2012.

Det fremgår i øvrigt i meddelelsen fra Finanstilsynet, at Ewire i fredags indgav en konkursbegæring.

”Det oplyses blandt andet, at Ewire Danmark A/S har indstillet driften og indgivet konkursbegæring fredag eftermiddag inden for skifterettens lukketid,” skriver Finanstilsynet.

Nets-konkurrent lukker: Virksomheder kan miste penge 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også