Alm. Brand: Nets-salg får størst indvirkning på Sydbank

De danske banker nyder godt af salget af deres ejerandele i Nets, men målt i forhold til bankernes udmeldte forventninger, så står Sydbank til at få mest ud af, at Nets kommer på andre hænder.
AF RITZAU FINANS

Det vurderer Alm. Brand Markets i en morgenkommentar tirsdag.

"Danske Bank, Nordea og Jyske Bank står alle til at få en betydelig gevinst ved salget af Nets, som, vi vurderer, lægger 10 pct. til deres forventede 2014-resultater. Sydbank topper dem dog ved, at Nets-salget øger Sydbanks forventede 2014-resultat med 15 pct.," lyder beregningerne fra Alm. Brand Markets, der peger på, at Nordea ser ud til at have været mest konservativ med sin bogføring af Nets.

I forbindelse med det i alt 17 mia. kr. store salg af Nets noterer Nordea et provenu på 2,7 mia. kr., Danske Bank et plus på 1 mia. kr., Jyske Bank scorer 200 mio. kr. og Sydbank 147 mio. kr.

"Alle bankerne er velkapitaliserede, og vi forventer, at provenuet med tiden vil finde vej til aktionærerne som dividende. Vi fastholder købsanbefaling af sektoren," skriver Alm. Brand Markets.

 

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også