Konkurrence: Den Danske Finansanalytikerforening vil have nyt navn

I forbindelse med foreningens 40 års jubilæum søsætter Den Danske Finansanalytikerforening en konkurrence om et nyt og bedre navn.

”Den Danske Finansanalytikerforening”. Synes du, at navnet er langt, svært eller kedeligt, så har du nu chancen for at gøre noget ved det.

Foreningens 40 års jubilæum i år markeres på flere forskellige måder og en konkurrence om et nyt navn er en af dem. Det skriver Den Danske Finansanalytikerforening i en pressemeddelelse.

Begrundelsen for den mulige navneforandring er blandt andet, at ikke alle i foreningen identificerer sig med udtrykket ”finansanalytikere” – nærmere som ”investment professionals” af mangel på en god dansk betegnelse, lyder det i meddelelsen.

Forslagene til det nye navn skal afspejle foreningens såkaldte formålsparagraf. Navnet skal blandt andet tilbyde medlemmerne mulighed for at fastholde og videreudvikle deres faglige kompetence, skabe et forum og et inspirerende miljø for fagligt og socialt netværk og formidle og fremme kontakten mellem foreningens medlemmer.

Dommerkomitéen består foruden foreningens formand og næstformand af fire udvalgte personer, der alle har erfaring fra finanssektoren. Dommerpanelet forbeholder sig i øvrigt retten til at forkaste alle forslag, hvis de ikke er gode nok.

Vinderen af det bedste navn for en adgangsbillet til foreningens Finanskonference 2014.  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også