Ny formand for Garanti Invest

Formanden skiftes ud, da han ikke længere sidder i det samme job. Og så rykker et af landets store pengeinstitutter ind i bestyrelsen.

Garanti Invest, udbyderen af garantiobligationer der har en række pengeinstitutter som ejere, har i dag skiftet ud på formandsposten i forbindelse med den årlige generalforsamling.

Den tidligere formand, Mogens N. Skov, der i mange år sad som direktør i Købstædernes Forsikring, er efter eget ønske trådt helt ud af bestyrelsen. Skov stoppede tilbage i november sidste år med omgående virkning i forsikringsselskabet.

Pladsen for bordenden i bestyrelseslokalet overtages af adm. direktør fra Middelfart Sparekasse, Martin Nørholm Baltser.

Samtidig træder Erik Gadeberg, der er chef for Jyske Markets, ind i bestyrelsen i Garanti Invest.

"Vi er meget tilfredse med, at Jyske Bank vil træde ind i vores bestyrelse. Vi ser frem til et godt samarbejde," siger adm. direktør i Garanti Invest, Gerth Thougaard.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også