Danske Bank i ny salgsrunde af Irland-ejendomme

Danske Bank har som led i afviklingen af en del af sin irske forretning igangsat en ny runde ejendomssalg omfattende 680 enheder med en værdi estimeret til 95 mio. euro. Det skriver Irish Times.
AF RITZAU FINANS

Ifølge avisen rundsender banken informationsmateriale ud til potentielle interesserede i ejendomsporteføljen, der er kendt under navnet "Project Circle".

Salget forestås af Grant Thornton, PricewaterHouse Coopers og McStay Luby, der har ansvaret for hver deres andel af porteføljen. Det er ikke selve lånet bag aktivet, der kommer under hammeren, men selve aktivet - ejendommen - der er afgivet som sikkerhed for lånet, skriver Irish Times.

Avisen peger som mulig køber på det amerikanske firma Kennedy Wilson, der allerede har investeret tungt i beboelsesejendomme omkring Dublin og ejer omkring 800 lejligheder i byen.

Danske Bank skrev i sit regnskab for 2013, at det havde 1423 boliger til salg i Irland, men at det enten havde modtaget tilbud eller havde købsaftale ude på 789 boliger.

"Vi fortsatte med at sætte ejendomme til salg på vegne af kunder og modtog et stigende antal tilbud. Antallet af solgte ejendomme blev tredoblet fra 3. kvartal til 4. kvartal," skrev Danske Bank i regnskabet.

I fjerde kvartal 2013 solgte banken 293 irske boliger efter et salg i tredje kvartal på 95. Danske Bank nedbragte i 2013 sine udlån i Non-core (Irland) med 8,3 mia. kr. til 36,2 mia. kr.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også