Låneformidler får bøde for mangler

Låneformidleren Bonavent Invest A/S er ved byretten i Roskilde blevet idømt en bøde på for manglende oplysninger på selskabets tre hjemmesider

For blot en uge siden blev to finansieringsselskaber dømt for vildledning, og nu sker det igen. Således idømte byretten i Roskilde i dag Bonavent Invest A/S en bøde på 25.000 kr. for manglende kreditoplysninger på selskabets tre forbrugslånhjemmesider - afalaan.dk, hotlaan.dk og extracash.dk. Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Dommen kommer, efter Forbrugerombudsmanden i 2012 politianmeldte selskabet, da han mente, at hjemmesiderne ikke indeholdt de lovpligtige oplysninger om lånene, som som kreditudbydere er forpligtet til at fremhæve klart og tydeligt. Det har han nu fået medhold i.

På alfalaan.dk og hotlaan.dk reklamerede selskabet for et lån på 50.000 kr., men i det repræsentative eksempel manglede der blandt andet oplysninger og debitorrenten, om den var fast eller variabel, mens de samlede omkostninger ved lånet ikke stod klart.

På forsiden af extracash.dk blev der kun vist et lånebeløb og en månedlig ydelse, mens der ikke blev givet et repræsentativt eksempel med de lovpligtige kreditoplysninger - blandt andet manglede de årlige omkostninger i procent (ÅOP).

Forbrugerombudsmanden, Henrik Øe, udtaler i pressemeddelelsen:

"Når forbrugere søger efter forbrugslån på nettet, skal det være let for dem at se, hvad de forskellige lån koster. Derfor må kreditoplysningerne ikke være gemt væk på hjemmesiden, så forbrugerne f.eks. skal klikke på et link eller scrolle ned på siden for at se dem. Oplysningerne skal gives, så de er i øjnefaldende, og de skal stå dér, hvor rentesatsen eller andre omkostninger ved lånet for første gang bliver nævnt i reklamen."

Bonavent Invest rettede hurtigt hjemmesiderne, da de blev gjort opmærksomme på manglerne, og de har i øvrigt bidraget til sagens oplysning. Det lagde Roskilde byret vægt på ved fastsættelse af bøden.

I sidste uge blev selskaberne LånLet og Selene Finans Danmark idømt en bøde på hver 100.000 kr. for manglende oplysninger på deres hjemmesider.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også