RBS fortsætter med lån til rederisektoren

Den statsejede britiske storbank Royal Bank of Scotland vil fortsætte med at være en spiller inden for lån til shippingindustrien.
AF RITZAU FINANS

Det fortæller bankens chef for shipping Lambros Varnavides til Lloyd's List.

Iagttagere vurderer dog over for shippingavisen, at banken formentlig vil skalere sin bankforretning ned inden for denne sektor. Spekulationerne er opstået i forbindelse med, at Royal Bank of Scotland i denne uge ventes at lancere en restruktureringsplan, der involverer nedskæringer af omkring en fjerdedel af sine 120.000 ansatte, skriver Lloyd's List.

Tidligere har verdens næststørste på området, tyske Commerzbank, i 2012 annonceret, at det vil stoppe med udlån til sektoren.

Herhjemme er Danske Bank og Nordea begge aktive, når det kommer til at finansiere shipping-industrien.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også