Tidligere Sydbank-direktør skal rette op på fodboldklub

Vejle Boldklub må opgive skatteaktiv, og vil derfor gennemføre aktieemission. Til det formål henter fodboldklubben tidligere direktør fra Sydbank ind som kommende adm. direktør.

Vejle Boldklub fattes egenkapital. Og til at skaffe den henter man nu en direktør ind fra Sydbank til først at stå for en aktieemission, og derefter tage over som adm. direktør.

Det oplyser fodboldklubben i en meddelelse, hvor man gør klart, at det er nedskrivningen af et skatteaktiv fra 10 mio. kr. til 0 kr., der for indeværende har bragt egenkapitalen og VB ud i en kedelig status.

Egenkapitalen var ved halvåret på 3,9 mio. kr.

"For at have fuld fokus på såvel aktieemission som den daglige sponsorforretning, er vi glade for at kunne meddele, at vi som ansvarlig for gennemførelse af aktieemissionen  har fået tilknyttet Per Olesen, som har en fortid i Sydbank som områdedirektør for Formue- og Finansrådgivning og samtidig har et stærkt netværk indenfor  sportens verden  som bl.a.  international håndbolddommer og arbejdende formand i Elite Vejle. Aktieemissionen vil udelukkende have til formål at få egenkapitalen positiv efter nedskrivningen af skatteaktivet til  nul, idet driften i sig selv efter vores omlægning nu er i balance," skriver fodboldklubben og tilnytter følgende kommentar fra Per Olesen.

"Økonomien er selvsagt under stadig fokus i enhver sportsklub. VB har også udfordringer, men med den turn-around, klubben organisatorisk og økonomisk har gennemgået over den seneste periode, glæder jeg mig  til, sammen med  den øvrige organisation,  at skabe en økonomisk grundsten, således at klubben kan  videreudvikle sig såvel forretningsmæssigt som sportsligt."

Olesen vil først stå for emissionen, og fra april overtage jobbet som adm. direktør fra Henrik Tønder.

"Det er kort sagt et drømmejob. Som vejlenser med et kæmpe V har VB altid stået mig nær, og jeg ser  samtidig frem til at kombinere mine økonomiske og ledelsesmæssige kompetencer med min  store passion for sport. Jeg glæder  mig allerede  utroligt meget  til at  samarbejde med klubbens ansatte og alle de frivillige, der sammen gør en kæmpe indsats for, at VB kan komme tilbage på rette hylde, nemlig i Superligaen," lyder det videre fra Olesen i meddelelsen.

Fodboldklubben meddeler samtidig, at man går efter oprykning til Superligaen senest i sommeren 2016.

Min passion: Dommer med kontant afregning 

 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også