Deutsche Bank og Citigroup under pres fra myndighederne

Efter mistanke om svindel med valuta er de to storbanker, Deutsche Bank og Citigroup, kommet under pres fra myndighederne. Det skriver Wall Street Journal.
AF RITZAU FINANS

Deutsche Bank har som følge heraf set sig nødsaget til at afskedige adskillige medarbejdere, blandt andre Robert Walden, der tidligere har været afhørt af FBI om kommunikation med andre valutahandlere.

Citis afdeling i London har været genstand for en grundig undersøgelse, der er iværksat af New Yorks afdeling af Federal Reserve og det amerikanske kontor for kontrol med valuta. Desuden har Citi afskediget Roham Ramchandani, nu forhenværende ledende medarbejder inden for handel med valuta.

Begge banker udtaler ifølge Wall Street Journal, at myndighederne har deres fulde samarbejde i undersøgelserne af mistankerne om valutasvindel.

Deutsche Bank er som verdens største valutahandler involveret i 15,18 pct. af al valutahandel, hvor Citigroup står for 14,9 pct.

/ritzau/FINANS

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også