Danske Invest taber på sydafrikansk overvægt
Danske Invest Afrika gav i 2013 et negativt afkast på 6,1 pct., skriver dagbladet Børsen i dag. Det sker, selv om flere markeder på kontinentet har givet høje tocifrede afkast.
Det negative afkast skyldes, at investeringer i Sydafrika har vægtet omkring 60 pct. af fonden i 2013, og Sydafrikas valuta er svækket i løbet af året. Selv om aktierne i landet er steget, har afkastet været negativt.
"Vi vil sænke vores store fokus på Sydafrika. Nigeria skal fylde mere end i dag. Det er et spændende land med stor udvikling, og det har været et godt investeringsland i 2013. Men samtidig er Nigeria et risikabelt land," siger underdirektør i Danske Invest Robert Mikkelstrup til Børsen.