Renteforskelle skuffer ECB

Den Europæiske Centralbank har kun haft begrænset held til at mindske forskellen i renten på virksomhedslån i stærke og svage europæiske økonomier. Forskellen er på næsten samme niveau som da krisen i eurozonen toppede i 2011.
AF RITZAU FINANS

Det skriver Financial Times.

Ifølge en ny analyse fra Goldman Sachs er der stor forskel på, hvor meget forretningsdrivende betaler i renter i stærke og svage europæiske økonomier, og selvom forskellen er faldet fra toppen i maj 2013, er divergensen stadig stor.

Fragmenteringen vil sandsynligvis komme som en skuffelse for ECB, der tidligere har advaret mod, at opsplitningen mellem Europas kreditmarkeder ikke forværres yderligere.

ECB har ellers haft held til at sænke obligationsrenter på statslig gæld for kriseramte euro-lande, men effekten har endnu ikke haft nogen effekt på renten på bankernes lån til virksomhederne.

Ifølge Goldman Sachs' europæiske økonom, Huw Pill, vil den monetære unions bæredygtighed blive draget i tvivl, hvis fragmenteringen fortsætter.

Bankens indikator for renteforskel sammenligner renten på en række erhvervslån. Indikatoren toppede på 4,7 pct.point i maj 2013, og faldt til 3,9 pct.point i oktober.

 

/ritzau/FINANS

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også