Internationalt: EU er tæt på forlig om bankunion

EU's finansministre er tæt på at indgå et forlig om den nye bankunion, og den første schweiziske bank har indgået en aftale om at samarbejde med USA. Her er det internationale overblik.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF METTE MANDRUP

EU er tæt på forlig om bankunion

EU's finansministre er med Frankrig og Tyskland i spidsen tæt på at indgå et forlig om en bankunion efter lange forhandlinger. Forliget vil føre til en ”rigtig revolution” i EU's banksystem, mener den franske finansminister Pierre Moscovici. Det skriver Financial Times.

 

Schweizisk bank samarbejder med USA

Valiant Holding er blevet den første schweiziske bank, som har indgået en aftale med de amerikanske myndigheder om at udlevere oplysninger om amerikanske skatteborgere. Reuters skriver, at banken deltager i samarbejdet med den begrundelse, at den ikke kan være sikker på, at alle dens kunder betaler nok i skat i USA.

 

Nomura vil satse på opkøb og fusioner

Japanske Nomura har planer om at headhunte 20 nye medarbejdere fra USA for at få en større andel af det amerikanske marked for opkøb og fusioner. Bloomberg News skriver, at de nye medarbejdere blandt andet skal arbejde med gearede udlån og søge at få personlige forhold til nogle af de store kapitalfonde.

 

Advokat sagsøger Bank of China

Advokaten Lee Wolosky, der rådgav præsident Clinton om antiterror-tiltag, har sagsøgt Bank of China. Anklagen lyder, at banken skulle have kanaliseret penge fra Iran til en palæstinensisk terrorgruppe, som senere slog en amerikansk teenager ihjel i Israel. Wolosky kræver 100 mio. dollar af banken i retssagen, skriver Bloomberg News.

 

Britiske banker skal levere sundhedstjek

De højtstående medarbejdere i britiske banker skal have lavet et sundhedstjek, der beviser, at de er i stand til at passe deres arbejde. Derefter skal resultaterne af helbredsundersøgelsen indleveres til myndighederne. Det er en ny lov, som gør, at de bankansattes helbred skal tjekkes mindst en gang om året, skriver The Daily Telegraph.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også