Regnskab: Danske Capital ligner rosen i Borgens første regnskab

Danske Capital kan melde om en ganske markant fremgang i årets første ni måneder sammenlignet med sidste år. Det er både top- og bundlinjen, der vokser for Niels-Ulrik Mousten og co.

Mens stemningen måske godt kan være en smule trykket i Danske Banks hovedsæde på Holmens Kanal i det indre København, så må man formode, at der er brede smil i Danske Banks kapitalforvaltningsenhed, Danske Capital, i Lyngby.

Butikken har fortsat god fart på,  og der er masser af kroner til at trække bundlinjen op hos moderselskabet.

Konkret kan Danske Capital fremvise et resultat før skat, der viser en fremgang på 56 pct. i årets første ni måneder sammenlignet med sidste år. 682 mio. kr. landede resultatet før skat på. Og adm. direktør i Danske Capital, Niels-Ulrik Mousten, fortæller i en pressemeddelelse, at han faktisk selv er lidt overrasket over, at de kan lande så stærkt et resultat.

”Resultatet er ikke alene væsentligt bedre end samme periode sidste år - det overgår også vores egne målsætninger med en betydelig margin. Kigger vi alene på tallene for 3. kvartal, løfter vi bundlinjen med 85 pct. i forhold til sidste år,” siger Mousten ifølge pressemeddelelsen.

Mousten håber talentmassen er stor nok i København 

Nysalg på 36 mia. kr.

Nettosalget i årets første ni måneder har været på 25 mia. kr., bestående af 36 mia. kr. i nysalg og 11 mia. i mistet forretning. På grund af den positive udvikling på finansmarkederne er kapital under forvaltning dog steget med 46 mia. kr. til nu i alt  712 mia. kr.

Danske Capital fremhæver selv et nyt investeringsprodukt til detailkunder, som en af de primære årsager til fremgangen. Produktet blev lanceret mod slutningen af Q3, nemlig Danske Invest Nordiske Virksomhedsobligationer, den første af sin art på markedet.

”Alene i 3. kvartal har private investorer i ind- og udland investeret 900 mio. kr. i den nye afdeling, og beløbet vokser stadig. Investorerne deler åbenbart vores vurdering af, at det er et attraktivt investeringsalternativ i det aktuelle lavrentemiljø,” siger Niels-Ulrik Mousten.

”Samtidig er den nye afdeling med til at støtte vækstbetingelserne for danske og nordiske virksomheder ved at understøtte finansiering gennem udstedelse af erhvervsobligationer i stedet for bankfinansiering. Et effektivt marked for erhvervsobligationer kræver dog strukturelle investorer som netop denne fund, så funden gavner både investorerne, virksomhederne og Danske Capital,” tilføjer han.

 

Regnskab: Danske Capital buldrer frem

Mousten: Fremgang ikke baseret på ”flavour-of-the-month”-produkter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også