Banker dømt for svig mod Fannie Mae og Freddie Mac

Countrywide Financial og Bank of America, blev onsdag fundet skyldig i svig mod Fannie Mae og Freddie Mac i 2007 og 2008 under programmet "Hustle", skriver Wall Street Journal.
AF RITZAU FINANS

Programmet, der også gik under navnet "High Speed Swim Lane", blev oprettet kort før boligboblen brast i 2008. Formålet var, at udstede "prime loans" til kunder med højere kreditværdighed, og skrue op for produktionen af lånene, men ifølge myndighederne resulterede svømmebanen i, at en række dårlige lån blev solgt til Fannie Mae og Freddie Mac. Countrywide menes at have tjent omkring 165 mio. dollar på obligationerne.

"I et kapløb om at tjene på mængden af billig likviditet fra huslån på tærsklen til den finansielle krise, købte Bank of America Countrywide og troede, at man havde opslugt en guldkalv. Men profitten var bygget på svindel," sagde anklager Preet Bharara ifølge Wall Street Journal om dommen.

Det er første gang en bank er blevet fundet skyldig i bedrageri for handler foretaget under boligboblen, siger juridiske analytikere, og sejren kan forstærke de amerikanske myndigheders position i andre efterforskninger mod banken.

Bank of America er i øjeblikket under generel efterforskning på området, og den amerikanske statsadvokat Eric Holder ventes at bruge forliget med JPMorgan, der vil indbringe godt 13 mia. dollar, som skabelon for forlig med andre storbanker, herunder Bank of America.

 

/ritzau/FINANS

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også