Internationalt: Storbank får rekordbøde i svindelsag

En af verdens største banker har fået en bøde for svindel på 2,5 mia. dollar, og tre storbanker er indtil videre blevet undersøgt for valutamanipulation. Her er det internationale overblik.
AF METTE MANDRUP

HSBC får rekordbøde i svindelsag

Storbanken HSBC skal betale 2,5 mia. dollar til en gruppe af sagsøgere, fordi det datterselskab til banken er blevet dømt for falske udtalelser og oplysninger, som havde til formål at få selskabets aktie til at stige. New York Times skriver, at banken har planer om at appellere afgørelsen.

 

Frygt for Kinas gæld vokser

Kinas centrale regering har svært ved at styre de lokale regeringers gæld, hvilket er et resultat af nem adgang til lån og flere stimulirunder. CNN skriver, at ingen ved, hvor stor gælden er, men økonomer estimerer, at den løber op i mellem 14,1 billioner yuan og 19,7 billioner yuan.

 

Tre storbanker undersøges for valutamanipulation

Handlere fra de tre storbanker Barclays, Royal Bank of Scotland og Citigroup har kommunikeret gennem et chatsystem, og deres samtaler bliver lige nu undersøgt af myndighederne. De kan muligvis afsløre, hvorvidt handlerne har taget del i manipulation af valutamarkederne, skriver Bloomberg News.

 

SAC er tæt på forlig med USA

Kapitalfonden SAC er gennem længere tid blevet undersøgt for insiderhandel, men er nu tæt på at indgå et forlig, skriver The Daily Telegraph. Formentlig vil kapitalfonden indgå en aftale, hvor den skal betale en bøde på over 1 mia. dollar.

 

Japanske banker vil stoppe gangstere

I Japan vil de kriminelle snart få det økonomisk svært. Banklobbyen har nemlig erklæret, at den er træt af gangstere, som ikke kan betale deres billån og mindre lån til virksomheder, skriver Financial Times. Fordømmelsen kommer, efter Japans næststørste bank, Mizuho Bank, har offentliggjort, at den har lånt penge til bandemedlemmer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også