Nobelpris-vinder undsiger aktiv forvaltning

Eugene Fama, som i går modtog Nobelprisen i økonomi, mener, at aktiebevægelser er uforudsigelige, og at aktiv forvaltning derfor vil tabe på sigt.
AF NICOLAJ VORRE

Investorers penge bliver forvaltet bedre i passive fonde end hos aktive forvaltere.

Den holdning kommer fra Eugene Fama, 74-årig økonom fra University of Chicago, som i går modtog Nobelprisen i økonomi sammen med sine amerikanske landsmænd Lars P. Hansen og Robert Shiller. Det skriver nyhedsmediet Bloomberg.

Famas prisvindene teori går på, at aktiemarkeder er efficiente, og at det derfor er umuligt at forudsige aktieprisernes udvikling på kort sigt.

Det betyder ifølge Eugene Fama, at professionelle forvaltere ikke har en reel chance for at slå passive investeringsfonde, som lægger sig op ad markederne.

Det er bl.a. Famas teori, som ifølge Bloomberg har ført til en kraftig stigning i antallet af passive fonde i USA. Sådan én er Vanguard Group Inc., som i dag er blandt landets største investeringsfonde.

”Hans (Famas, red.) arbejde har været skelsættende. En stor del af, hvad vi har gjort, er baseret på det arbejde,” siger William McNabb III, topchef i Vanguard, til Bloomberg.

Markeder kan forudsiges

Eugene Famas prisvindende kollega Robert Shiller fokuserer i sin forskning mere på markedernes udvikling over en længere periode.

Modsat Fama mener Robert Shiller, at aktiemarkeder er forudsigelige, hvis man ser på en periode, som strækker sig over fem til syv år.

Den tredje modtager, Lars P. Hansen, fokuserer i højere grad på at teste de økonomiske teorier, som bl.a. Fama og Shiller repræsenterer.

Han har desuden udviklet de såkaldte GMM-estimatorer, som hjælper til en forståelse af, hvad der præger udviklingen i forskellige markeder. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også