Jyske Bank indgår tv-aftale med Nasdaq

Jyske Bank har indgået et samarbejde med Nasdaq-børsen i New York og skal nu sende daglige tv-nyheder hjem fra Det Store Æble.
AF NICOLAJ VORRE

Jyske Bank TV og Nasdaq-børsen har indgået et nyt samarbejde.

Det betyder, at den Silkeborg-baserede bank fremover dagligt vil sende nyheder fra den amerikanske finanssektor hjem til Danmark – fra Nasdaqs studie på Times Square i New York.

Det melder Jyske Bank i en meddelelse.

”New York er verdens finansielle centrum og der, hvor de nye ting sker. Med Jyske Bank TV’s tilstedeværelse er ambitionen at formidle solide nyheder og inspiration fra den amerikanske finansverden hjem til investorer og medarbejdere i Danmark," siger afdelingsdirektør for Jyske Bank TV, Lasse Høgfeldt, i meddelelsen.

Nasdaq, som hovedsageligt består af teknologiselskaber, er det aktiemarked i verden med flest noterede selskaber – 3200 i alt – herunder bl.a. Apple, Facebook og Microsoft.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også