Internationalt: Wall Street-giganters indtjening dykker

De fem største virksomheder på Wall Street har sænket deres indtjeningsforventninger med mere end 1 mia. dollar, og Basel-komiteen vil se nærmere på de af bankernes risici, som ikke fremgår af balancen. Her er det internationale overblik.
AF METTE MANDRUP

Wall Street-giganters indtjening dykker

i løbet af den seneste måned har Wall Streets fem største banker sænket deres forventninger til årsindtjeningen med mere end 1 mia. dollar til sammen, skriver Financial Times. Det skyldes primært faldende handelsindtægter, men større juridiske omkostninger spiller også ind hos for eksempel J.P. Morgan, der har sænket sine forventninger med 526 mio. dollar.

 

Basel-komiteen vil undersøge bankrisici

Bankernes risici, som ikke fremgår af deres balancer, skal undersøges nærmere, mener Basel-komiteen ifølge Bloomberg News. Komiteen overvejer at indføre et meget bredt loft over, hvor stor en gæld bankerne må have for også at fange de aktiviteter, som er blevet fjernet fra balancen.

 

Forsikringsselskaber bruger avancerede vejrmodeller

Klimaproblemer og ekstremt vejr er efterhånden blevet hverdag – ikke mindst for forsikringsselskaberne, som skal erstatte skaderne. Men mange forsikringsselskaber har fået indført sofistikerede modeller, som kan hjælpe dem med at estimere risikoen for skader som følge af ekstremt vejr, skriver Financial Times.

 

Stor børsnoteringer kan tiltrække private investorer

I løbet af efteråret har kendte virksomheder som Twitter, Hilton Holding Group og Chrysler planer om at blive børsnoterede, og flere markedsdeltagere håber, at det kan lokke private investorer tilbage på børserne. Interessen fra individuelle investorer har nemlig været faldende de seneste år, skriver Wall Street Journal.

 

Axa vil sælge sin kapitalfond

Axa forventes i denne uge at bekræfte, at forsikringskæmpen har solgt sin kapitalfond Axa Private Equity, skriver Financial Times. Aftalen vil angiveligt efterlade Axa med en ejeranden på 26,9 procent og en gevinst fra salget på 200 mio. euro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også