Danske Bank løfter beløbsgrænser for Mobilepay
Det meddeler Danske Bank.
Et af de nye tiltag er Mobilepay til Windows Phone-brugerne, så stort set alle med en smartphone kan bruge app'en. Derudover hæver Danske Bank beløbsgrænserne, så det bliver muligt at sende op til 1500 kr. om dagen og 50.000 kr. i alt om året. Samtidig bliver Mobilepay udbygget med funktionen ”del regningen”.
Siden lanceringen af Mobilepay i maj har over 500.000 danskere downloadet app'en, og næsten seks ud af ti brugere er kunde i andre banker. Danskerne sender i gennemsnit 2,5 mio. kr. pr. dag til hinanden via Mobilepay, oplyser Danske Bank.
/ritzau/FINANS