Internationalt: JP Morgan gemmer milliardbeløb til bøder

JP Morgan har sat mindst 1,5 mia. dollar til side til at betale for sine juridiske omkostninger, og bankerne forventer lavere overskud fra boliglån. Her er det internationale overblik.
Foto: Bebeto Matthews
Foto: Bebeto Matthews
AF METTE MANDRUP

JP Morgan gemmer milliardbeløb til bøder

JP Morgan har i tredje kvartal sat mindst 1,5 mia. dollar væk, så banken er klar til at betale sine juridiske omkostninger. Bloomberg News skriver, at JP Morgan forventer, at den reserve skal dække flere forskellige sager, som banken er involveret i.

 

Færre kunder lægger boliglån om

Renten på boliglån er stigende, og det betyder, at bankerne ikke længere tjener så mange penge på boliglån, som de har gjort. Wells Fargo forventer et fald i omfanget af nye boliglån på 30 procent i tredje kvartal, og Bank of America fyrer cirka 2100 medarbejdere, hvoraf de fleste bliver sagt op på grund af udsigten til færre refinansieringer. Det skriver Wall Street Journal.

 

Deutsche Bank mistænkes for bestikkelse i Japan

Japans myndigheder er i øjeblikket i gang med at undersøge, om Deutsche Bank har brudt landets regler for bestikkelse. Banken har angiveligt brugt rigtig mange penge på at underholde topchefer fra forskellige pensionsfonde, og det har fået myndighederne til at kigge på, om der er tale om bestikkelse. Det skriver Reuters.

 

Lån til små virksomheder i Storbritannien afvises

Næsten halvdelen af de ansøgninger, som Storbritanniens små virksomheder indsender om at låne penge, bliver afvist. The Daily Telegraph skriver, at 47 procent er blevet afvist, selv om Bank of England har udstedt 17,6 mia. pund i billige lån, som netop var beregnet til at gå til de små virksomheder.

 

Morgan Stanley vil være mindre risikabel

Finanskrisen tog næsten livet af Morgan Stanley, som havde store risici i sin forretning, og den situation skal ikke gentage sig, mener administrerende direktør James Gorman. Ifølge Wall Street Journal har banken planer om drastiske ændringer, som skal gøre virksomheden og dens aktiviteter langt mindre risikable.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også