Internationalt: S&P kalder retssag for hævn

Standard & Poor's hævder, at USA's grund til at hive selskabet i retten er hævn, og Indien har fået ny centralbankchef. Her er det internationale overblik.
AF METTE MANDRUP

S&P kalder retssag for hævn

Den amerikanske stat har sagsøgt kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's, og nu skyder selskabet tilbage ved at hævde, at retssagen er hævn for, at Standard & Poor's sænkede sin vurdering af USA's gæld i 2011. Det skriver Wall Street Journal.

 

Indien får ny centralbankchef

Raghuram Rajan, der er tidligere cheføkonom i den Internationale Valutafond, bliver Indiens nye centralbankchef. BBC News skriver, at han kommer til at kæmpe med problemer som en stærkt svækket valuta, et stigende underskud på handelsbalancen og et fald i den økonomiske vækst.

 

Bank of America sælger andel i kinesisk bank

Bank of America investerede for otte år siden i China Construction Bank i håbet om at få del i det lukrative, kinesiske marked. Nu har banken dog solgt sin andel for 14,7 mia. dollar, hvilket ifølge Wall Street Journal markerer slutningen på en æra, hvor banker fra vesten investerede i Kina i håbet om at få en langsigtet forretning der.

 

EU godkender afvikling af østrigsk bank

Den nødlidende, østrigske bank Hypo Alpe Adria får endelig lov til at blive afviklet, efter EU efter længere tids diskussioner har godkendt afviklingen af banken. Der Spiegel skriver, at staten allerede har pumpet 3 mia. euro i banken, og at der kunne komme en ekstraregning på 5,4 mia. euro, hvis banken ikke blev lukket før 2017.

 

Myanmars børs kan blive forsinket

Myanmar ville gerne åbne en fondsbørs i 2015, men det ser ud til, at projektet bliver forsinket. Bloomberg News skriver, at en repræsentant fra Japan Exchange Group, som er med på projektet, fortæller, at det er de juridiske rammebetingelser, som forsinker processen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også