Stor mangel på finanspraktikanter

Ifølge Nyhedsbrevet Finans er der så hård kamp om finanspraktikanter, at der nu laves aftaler op til et år før praktikanterne skal starte.

Finansvirksomheder har så svært ved at få besat deres praktikstillinger, at de nu begynder at ansætte praktikanter et år før tid. Det skriver Nyhedsbrevet Finans.

Nyhedsbrevet fortæller at Topdanmark havde 14 praktikantstillinger, men selskabet kunne ved forårets praktikantrekruttering kun få besat de 10. Derfor valgte forsikringskoncernen at sikre sig en af næste års praktikanter allerede nu, fortæller HR-konsulent i Topdanmark Grete Flinker Bisgaard.

"Vi havde 19 til samtale og kvaliteten var ret høj. Vi ville gerne have ansat dem alle sammen. Men da vi kontaktede dem efterfølgende, havde flere allerede fået praktikpladser andre steder. For at sikre, at vi får flere praktikanter til næste år, er vi derfor som noget nyt allerede gået i gang med rekrutteringen. Normalt rekrutterer vi først i februar/marts. Men i år har vi besluttet at starte et år i forvejen for at få de skarpeste knive i skuffen. Seks praktikpladser er allerede kommet i hus, og vi overvejer, om vi skal få hele holdet sat allerede nu,” siger hun til Nyhedsbrevet Finans.

Ifølge erhvervsakademierne er det ikke bare forsikringsvirksomheder men også banker, ejendomsadministrationsselskaber og ejendomshandlere der har søgt forgæves efter praktikanter med en finansbachelor i år.Det har fået udbyderne af uddannelsen i Aarhus og København til at optage et ekstra hold, mens de to andre udbydere i Nordjylland og Erhvervsakademi Lillebælt har bibeholdt deres oprindelige antal hold.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også