Internationalt: Bank of England hjalp med at sælge naziguld

Den britiske centralbank hjalp nazisterne med at sælge guld, de havde stjålet, og det tyske finanstilsyn vil kræve testamenter for forsikringsselskaber. Her er det internationale overblik.
AF METTE MANDRUP

Bank of England hjalp med at sælge naziguld

Kort før anden verdenskrig hjalp Bank of England nazisterne med at sælge noget guld, som de havde plyndret Tjekkoslovakiet for. The Daily Telegraph skriver, at banken nu står ved en af de mest kontroversielle punkter i sin historie.

 

Tysk finanstilsyn vil have forsikringstestamenter

Bankerne har lavet planer for, hvad der skal ske, hvis de går konkurs, og hvis det står til det tyske finanstilsyn, BaFin, skal forsikringsselskaberne have det samme. Ifølge Der Spiegel har BaFins nye topchef, Felix Hufeld, lovet, at de store selskaber skal forholde sig til deres afviklingsplaner.

 

En million amerikanere har ingen bankkonto

Mere end en million amerikanere kan ikke få en bankkonto, fordi de tidligere har fået afvist en check eller har haft et mindre overtræk. Det har resulteret i, at de i op til syv år er kommet på en liste over mennesker, som bankerne ikke vil have som kunder, skriver New York Times.

 

BNP Paribas har bedre regnskab end ventet

Franske BNP Paribas kom ud af andet kvartal med et nettoresultat på 1,8 mia. euro, og det var bedre end analytikernes forventninger på 1,6 mia. euro. Til gengæld faldt nettoresultatet i forhold til samme periode sidste år, fordi banken havde større nedskrivninger på udlån, skriver Bloomberg News.

 

Internetanalytiker sigtes for insiderhandel

Den store sag om insiderhandel i den amerikanske hedgefond SAC har nu ført til sigtelsen af en uafhængig internetanalytiker. Sandeep Aggarwal skulle angiveligt have tippet en tidligere SAC-chef om oplysninger til insiderhandel, skriver Bloomberg News.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også