Avis: Nordea på vej ind bag høj kinesisk aktiemur

Nordea Asset Management, under ledelse af Allan Polack, forventer i løbet af efteråret at få tilladelse til at købe kinesiske A-aktier på markederne i Shanghai og Shenzhen. Det er et svært og reguleret marked, men perspektiverne er store, lyder det fra Polack.
Alan Polack
Alan Polack

Nordeas kapitalforvaltningsenhed forventes i løbet af efteråret at tage de første spæde skridt ind på det kinesiske A-aktiemarked, som er der, hvor man for alvor finder et spejl på udvikllingen i den kinesiske økonomi, mens de handlede aktier i Hong Kong, der er et helt åbent marked, er et mere perifært kinesisk aktiemarked.

Allan Polack, chef for Nordea Asset Management, siger til Berlingske Business, at man til efteråret forventer at have fået en licens, der i første omgang giver ret til at købe for godt en halv mia. kr. aktier på A-aktiemarkedet. Det er ingenting set i forhold til, at Nordea Asset Management på vegne af kunderne forvalter mere end 1500 mia. kr., men der er ingen vej udenom at forsøge at få fodfæste på markedet, lyder det fra Polack til avisen.

"A-aktierne er det rigtige Fastlandskina, og de er meget mere eksponeret mod den almindelige kinesiske forbruger, end aktierne i Hong Kong er. Vi synes, at det er meget spændende, og det er hele ideen med at få adgang til A-aktiemarkederne," siger Allan Polack, der desuden mener, at timingen er rigtig nu.

Ikke overpriced

"... det kinesiske aktiemarked har været temmelig dårligt gennem mange år i forhold til de amerikanske og europæiske aktier. Det gør, at det ikke er overpriced i øjeblikket, hvis man sammenligner med de modne markeder," siger han.

En professor i kinesiske forhold siger til Berlingske Business, at han har svært ved at se en mærkbar liberalisering af det statsstyrede marked i den nærmeste fremtid, mens Allan Polack er mere optimistisk i forhold til, at lade markedskræfterne herske endnu mere, end det er tilfældet i dag.

"Det er klart, at markedet på lang sigt bliver mere og mere interessant. Der skal vi ikke stå i en situation som kapitalforvalter, hvor det pludselig springer fra at være noget ikkeeksisterende til at være noget meget stort, der måske udgør 10-15-20 procent af verdensindekset," siger Allan Polack med henvisning til det, han ser som mulig liberalisering af markedet.

 

Derfor har Nordea succes i Europa 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også