Knap hver anden revisor har fået forkerte regnskaber i år

Over 40 pct. af  danske revisorer har revideret et 2012-regnskab, som var så mangelfuldt, at det ikke kunne underskrives.

De sidste årsregnskaber fra 2012 er efterhånden ved at være afleveret. Foreningen FSR - danske revisorer har spurgt sine medlemmer, hvor mange der har fået regnskaber i hånden af en så ringe kvalitet, at der ikke kunne afgives en konklusion.

54 pct. har kunnet konkludere på alle de reviderede regnskaber. 39 pct. har måttet give en afkræftende konklusion på grund af væsentlig fejlinformation eller manglende oplysninger, mens fire pct. har angivet "andet" som årsagen til den manglende konklusion.

En manglende eller afkræftende konklusion betyder, at revisoren ikke kan kontrollere rigtigheden af de oplysninger, som står i regnskabet. Det er altså værre end et forbehold eller supplerende oplysninger.

”Groft sagt svarer det til, at revisor stiller spørgsmålstegn ved hele regnskabet og dermed fortæller til regnskabslæseren, at han skal være meget varsom med at benytte sig af oplysningerne i årsregnskabet,” siger formand for FSR – danske revisorer Morten Speitzer i en pressemeddelelse.

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også