Banker tvivler på overraskelser fra rentemøde

Det vil være højst uventet, hvis Den Europæiske Centralbank (ECB) på torsdagens rentemøde sætter renten ned. Men der folk i markedet, der spekulerer i, at centralbankchef Mario Draghi overrasker markedet ved at lancere initiativer, der skal lempe små og mellemstore virksomheders lånevilkår.
AF RITZAU FINANS

"Hvis Draghi vælger at overraske, vil det højst sandsynligt ikke ske igennem en lavere styringsrente – det kunne i stedet være mere lempelige krav for sikkerhedsstillelse for lån i ECB eller udlån, der i højere grad er rettet mod mindre og mellemstore virksomheder, skriver Sydbank i sin morgenopdatering.

ECB kommer med sin renteudmelding klokken 13.45, hvorefter Mario Draghi holder pressemøde klokken 14.30.

Seniorstrateg i Nordea Henrik Drusebjerg venter ligeledes ingen rentesænkning og tvivler på, at der vil blive lanceret tiltag, der skal give virksomhederne lettere kreditadgang.

"Generelt ser vi ikke længere fald i de europæiske nøgletal, der gør, at ECB skal ud og gøre noget med det samme. Det ændrer imidlertid ikke ved det forhold, at kreditvæksten stadig er negativ i eurozonen, og det er her, det virkelige problem ligger. Draghi har tidligere annonceret en 360-graders analyse af denne udvikling, men han ventes ikke at gøre noget på denne side af et tysk parlamentsvalg. Det kan tyskerne – og især de tyske politikere ikke lide," vurderer Henrik Drusebjerg.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også