Fondsbørsen påtaler Østjydsks kreditkultur

Manglende styr på kreditområdet i Østjydsk Bank var så slemt, at det er lig med at give mangelfulde oplysninger til markedet, vurderer fondsbørsen i en påtale af banken.

Utilstrækkelig. Sådan lød den eksterne revisors dom over Østjydsk Banks kontrol med bankens kreditområde i forbindelse årsrapporten for 2012. Og revisorens påtale er ifølge fondsbørsen lig med, at Østjydsk Bank ikke har informeret markedet godt nok, lyder det nu i en påtale fra fondsbørsen.

"(Østjydsk Bank) offentliggjorde i januar en meddelelse, hvoraf det fremgik, at selskabet som følge af væsentlig større nedskrivninger end tidligere forudsat, forventede et underskud i niveauet 175 – 200 mio. kr. før skat.  Primo februar offentliggjorde selskabet sin årsrapport. Det fremgik heraf, at såvel intern som ekstern revision havde afgivet supplerende oplysning vedrørende forhold i regnskabet, derved at der henvises til," skriver Fondsbørsens folk og citerer Østjydsk Banks revisorer:

Østjydsk Bank frygter underskud på 200 mio.

Revisorsmæk

”at bankens ledelse, i forbindelse med årsafslutningen 2012, har konstateret, at bankens forretningsgange og interne kontroller på kreditområdet ikke har været tilstrækkelige til at sikre ensartede og korrekte procedurer for kreditmæssig behandling af bankens engagementer med henblik på at vurdere og opgøre eventuelle nedskrivningsbehov i henhold til Finanstilsynets udmeldte praksis om retningslinjer vedrørende opgørelse af individuelle nedskrivninger og hensættelser på udlån og garantier.”

Fondsbørsen påpeger videre, at det klart fremgår af reglerne, at der skal være styr nok på de indre linjer til, at de oplysninger, man giver til markedet, er retvisende, og beder derfor banken om "konkret og detaljeret at forholde sig til revisionens supplerende oplysning i forhold til, om selskabet burde have været i stand til at vurdere og opgøre eventuelle nedskrivningsbehov endnu tidligere i 2012."

”Ser ud som om revisorerne har taget fat i Østjydsk” 

Altså: Burde bankens tidligere ledelse have vidst allerede før udgangen af 2012, at det stod skidt til. Det mener ledelsen i Østjydsk Bank dog ikke:

"Konsekvent og fortroligt"

"Selskabet anførte i redegørelsen bl.a., at bankens direktion og bestyrelse frem til januar 2013, på baggrund af bankens meldinger om øgede nedskrivninger i løbet af 2012, herunder at nedskrivningerne allerede er påvirket af Finanstilsynets skærpede retningslinjer, ikke har haft anledning eller grundlag til at formode, at bankens forretningsgange og interne kontroller på kreditområdet, ikke var tilstrækkelige til at sikre ensartede og korrekte procedurer i forhold til Finanstilsynets udmeldte praksis. Selskabet anførte videre, at i relation til at problemstillingerne bliver synliggjort for ledelsen, agerer denne herefter konsekvent og fortroligt, så hurtigt det er muligt, i overensstemmelse med reglerne herom."

Det fremgår ikke af svaret, hvem det er, der svarer på bankens vegne, og hvornår.

Bankens top består i dag af formand Knud Timm-Andersen og adm. Max Hovedskov, mens man tilbage frem til foråret var ledet af adm. direktør Jens Vendelbo - der nu er fyret - og af den tidligere formand Thorvald Christensen, der har valgt at tage sin afsked som konsekvens af bankens problemer.

Tidligere direktør får skylden for insolvens i Østjydsk

Stoppet Østjydsk-formand går med god samvittighed 

Men uanset hvad, så bed argumenterne altså ikke på fondsbørsen:

"Børsen lagde til grund, at intern revision og ekstern revision afgiver supplerende oplysning vedr. selskabets forretningsgange og interne kontroller på kreditområdet. Børsen påtalte med baggrund i ovenstående over for selskabet, at selskabet ikke havde opretholdt hensigtsmæssige procedurer, kontroller og systemer, for at kunne opfylde sine oplysningsforpligtelser," skriver man om afgørelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også