Uenig om vetoret i Vækstkapital

PFA og Sampension forstår ikke, hvorfor Vækstfonden har vetoret over lån fra Dansk Vækstkapital. LD og ATP siger, at investorerne selv bad om løsningen.
Henrik Heideby | Foto: PFA/PR
Henrik Heideby | Foto: PFA/PR

Dansk Vækstkapital er havnet i et slagsmål mellem tunge finansielle aktører, skriver dagbladet Børsen.

Siden 2010 har fonden kunnet støtte danske vækstvirksomheder med lån. Kapitalen kommer fra forsikring- og pensionsbranchen. Under bestyrelsen i Dansk Vækstkapital sidder et sekretariat af folk fra Vækstfonden. Sekretariatet har nu for første gang brugt sin vetoret til at blokere for et lån til en virksomhed, som ellers var godkendt af bestyrelsen.

Det har fået PFA's topchef Henrik Heideby til at sætte en ekstern advokat på sagen. Han har på den ene side sat penge i Dansk Vækstkapital, og på den anden side er han storinvestor og bestyrelsesmedlem i den virksomhed, der fik sit lån underkendt, nemlig SE Blue Equity.

"Jeg er ikke jurist, men jeg er stærkt forundret over, at konstruktionen er sådan. Det er ikke holdbart, og efter min opfattelse var det ikke det, der blev aftalt i forbindelse med forhandlingerne om etableringen af Dansk Vækstkapital," siger Henrik Heideby til Børsen.

Topchef i Sampension Hasse Jørgensen kalder konstruktionen for mærkelig. Dansk Vækstkapital kom til verden som et samarbejde mellem erhvervsministeriet, F&P, ATP og LD. Hos de to sidstnævnte husker man godt, hvorfor der blev givet vetoret til Vækstfonden.

"Det er os som investorer, der har ønsket den struktur her og det fremgår også af aftalegrundlaget," siger Torben Vangstrup direktør i ATP Private Equity Partners til Børsen.

Det bekræfter LD over for avisen. F&P afviser, at det skulle være et ønske fra pensionsselskabernes side, at der blev indført vetoret. Men til gengæld mener vicedirektør i F&P Carsten Andersen, at det står ganske tydeligt i aftalen, at vetoretten findes.

SE truer med retssag efter millionafslag

Avis: Topchefer raser over pensionspengetank 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også