Avis: Britiske og schweiziske storbanker skal opfylde nye krav

Barclays, Nationwide, UBS og Credit Suisse skal på ny bevise deres finansielle sundhed, da myndighederne i de to hjemlande har udtrykt bekymring over bankernes kapital i forhold til deres samlede udlån, beretter Financial Times.
AF RITZAU FINANS

De britiske myndigheder annoncerede, at Barclays gearing justeret for forventede risici var faldet til 2,5 pct., mens Nationwides var helt nede på 2 pct., og gav de to banker indtil månedens udløb til at offentliggøre planer for, hvordan de kan nå et nyt mål på 3 pct.

Næsten samtidig med de britiske myndigheders melding offentliggjorde den schweiziske centralbank, at gearingsgraden hos både UBS og Credit Suisse var lav, og opfordrede de to banker til at være mere åbne omkring deres risici. Begge banker har godt 2,3 pct. af deres samlede aktiver i egenkapital.

"På grund af de gældende risici i miljøet og de tab, der er opstået i den nylige finansielle krise, mener den schweiziske centralbank stadig, at de nuværende gearingsgrader hos de schweiziske banker er lave," skriver banken i sin rapport om finansiel stabilitet ifølge Financial Times. Nye schweiziske regler medfører, at systemisk relevante banker skal leve op til nye regler for gearing, der gradvist øges til 3,1 pct. frem mod 2019.

Gearingen udtrykker bankens kapital i forhold til de samlede aktiver og markerer et fokusskift fra kernekapitalprocent til gearingsgrad af frygt for, at bankerne kan finjustere deres risikomodeller for at puste kernekapitalprocenterne op.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også