Forhandlinger om danske kapitalkrav brudt sammen

Regeringen har ikke kunnet blive enig med oppositionen om nye kapitalkrav til bankerne. Opdateret.
AF MATHIAS BENCKE FREMMEN OG CHRISTIAN SEHESTED

Forhandlingerne om ny kapitalkrav til danske banker er ifølge Reuters Finans brudt sammen. Forhandlingerne skulle være en samlet implementering af både CRD IV og Sifi-reglerne. Men regeringen har altså ikke kunnet blive enig med oppositionen.

"Det er de mest amatøragtige forhandlinger, som jeg nogensinde har deltaget i som politiker. Jeg gik ud fra, at regeringen ønskede en politisk aftale, før de to lovudkast sendes i høring, men sådan blev det ikke," siger Venstres finansordfører Peter Christensen til Reuters Finans.

Men ifølge Socialdemokraternes erhvervsordfører er situationen noget mindre dramatisk, end Venstre-manden lægger op til:

"Der er tale om nogle detajler, som sagtens kan afklares efter sagerne har været i høring. Det, der her sammenbrud handler om, er at der er nogen i forligskredsen der har en interesse i at puste det her op til en sag, jeg i hvert fald slet ikke kan genkende," siger Benny Engelbrecht (S) til FinansWatch og fortsætter:

"Vi har en lovgivning på CRD IV, som skal i høring hen over sommerferien, og det skal kunne nås, så de høringsberettigede parter har mulighed for at svare. Direktivet skal jo være implementeret pr. 1. januar 2014, og loven skal fremsættes for Folketinget til efteråret. Det er begrænset, hvad vi selv kan påvirke i direktivet, men der er altså nogle detaljer, som vi må se på. Det giver mere mening at gøre efter høringen - og i det store perspektiv er der tale om ganske små detaljer."

"Nogle ting har vi snakket os ind på hinanden om, og andre ting har vi ikke. Derfor har vi sagt til erhvervsministeren, at hvis de ikke vil høre efter, hvad vi siger, så må regeringen sende forslaget i høring, og så må vi til forhandlingsbordet bagefter, siger Venstres erhvervsordfører Kim Andersen til Ritzau.

Engelbrecht: Sammenbrud kan ikke udskyde CRD IV  

Opdateret

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også