Aktiemarkedet har fokus på Danske og Nordea

Der ventes ikke de store udsving, når det danske aktiemarked åbner onsdag. Dog vil Nordea formentlig komme under pres, efter at den svenske stat har igangsat et salg af 260 mio. aktier i banken.
AF RITZAU FINANS OG MATHIAS BENCKE FREMMEN

Dagen vil formentlig blive præget af en afventende attitude blandt investorerne forud for resultatet af rentemødet i den amerikanske centralbank - et møde, der er afventet med spænding, efter at bankens chef Ben S. Bernanke tidligere har indikeret, at det kan komme på tale snart at reducere bankens store program for opkøb af obligationer.

Der vil fra åbningen herhjemme være fokus på Nordea-aktien, efter at den svenske stat har offentliggjort planer om et salg af en aktiepost på 260 mio. stk. Først, tirsdag aften, havde banken annonceret planer om salg af 230 mio. aktier, men onsdag morgen blev antallet hævet til 260 mio. aktier på grund af "stærk" efterspørgsel.

Aktiesalget svarer til 6,4 pct. af Nordeas samlede aktiekapital. Efter salget vil den svenske stats andel af Nordea være nedbragt til 7,0 pct. Den svenske stat har efter salget lovet ikke at afhænde yderligere aktier i Nordea i en periode på 90 dage.

Sampo siger nej tak

De 260 mio. aktier vil ifølge nyhedsbureauet Reuters blive udbudt til 75-76 skr. per styk, svarende til 64,80-65,66 danske kr. per styk, hvorfor aktiesalget vil kunne indbringe den svenske stat omkring 16,8-17,1 mia. danske kr. Nordea-aktien lukkede i 67,85 kr. på børsen i København tirsdag efter et fald på 1 pct.

Bestyrelsesformand i både Nordea og Sampo Björn Wahlroos siger ifølge Dagens Industri, at Sampo ikke vil øge sin investering i Nordea. Han har ellers tidligere indikeret, at det finske selskab var klar til at købe flere aktier.

Sampo sidder lige nu på 21,2 pct. af Nordea, og ifølge Dagens Industri vil man ikke over 25 pct.

På det danske marked vil der formentlig fortsat være fokus på Danske Bank, som tirsdag faldt 6,1 pct. til 104,90 kr., efter at Finanstilsynet kom med påbud, der med tiden vil øge bankens risikovægtede aktier med 100 mia. kr. Onsdag skriver Jyllands-Posten, at Finanstilsynet ikke er færdig med at regulere banksektoren hårdt. Ifølge avisen lægger tilsynet op til en yderligere stramning af reglerne for, hvornår banker skal nedskrive sine lån til såkaldt svage kunder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også