Finansforbund bekymret over Nets-salg

Et frasalg af bankernes aktieposter i Nets er slet ikke vejen frem, mener de bankansattes forbund.
Foto: Finansforbundet
Foto: Finansforbundet

Et salg af Nets er et angreb direkte mod Danmarks finansielle infrastruktur.

Sådan lyder udmeldingen fra de bankansattes fagforbund, Finansforbundet, efter Nets' ejere - en række storbanker - i dag i dagbladet Børsen lufter tanker om et salg.

Avis: Banker sætter Nets til salg 

”Vi er selvfølgelig bekymrede for, at Nets eksempelvis overtages af en udenlandsk kapitalfond, hvis primære mål er at maksimere afkastet på den milliardforretning, et køb af Nets er. Det kan betyde, at det bliver dyrere for danskerne at bruge dankort og betalingsservice," skriver formanden for Finansforbundet, Kent Petersen i meddelelsen, der dog gør klart, at det ikke er den primære bekymring:

Ønsker støtte fra Nationalbanken

"(formanden, red.) er endnu mere bekymret for, at en afgørende finansiel infrastruktur måske ender med at ligge i hænderne på en udenlandsk kapitalfond, som er mere interesseret i profitmaksimering end i, at den finansielle infrastruktur fungerer så optimalt og billigt som muligt,” lyder det videre fra forbundet, der nu ønsker sig en negativ melding om salget fra Nationalbanken:

"Jeg håber, at Nationalbankdirektør, Lars Rohde, kommer med en melding, som viser, at han kerer sig om den danske finansielle infrastruktur, så vi ikke behøver at bekymre os for fremtiden for Nets," skriver Kent Petersen.

Derfor overvejer bankerne at sælge Nets 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også