Europæiske børser stritter imod nyt forslag om handel i mørket

EU vil med et nyt forslag regulere den aktiehandel, som ikke foregår på børsen. Men børserne selv stritter imod. De frygter, at problemet vil blive endnu større.

Den europæiske børser er for så vidt enige med EU om, at der bliver købt og solgt for mange værdipapirer uden for de officielle handelspladser. Den såkaldte Over The Counter-handel (OTC) foregår storbankerne imellem, og her er ingen kontrol med priserne.

Men parterne er ikke enige om løsningen.

I går blev EU's medlemslande enige om et forslag til de nye Mifid-regler, som regulerer handel i finansielle markeder. Reglerne skal gøre OTC-handlen mere officiel ved at indføre en ny børstype, som handlerne skal foregå igennem.

I en pressemeddelelse går den europæiske børsforening dog imod det forslag, og Federation of European Securities Exchanges (FESE) vil som minimum have aktiehandel undtaget fra de nye børser.

Gør problemet værre

FESE frygter, at oprettelsen af en ny børstype (OTF-børser) vil blåstemple handlen, uden at handlen bliver reguleret til et rimeligt niveau.

Blandt andet er børserne skeptiske over adgangen til OTC-handlen, der som udgangspunkt foregår i lukkede samarbejder mellem investeringsbanker. Her er det kun professionelle investorer, der kan få adgang, og det bryder altså med de almindelige børsers åbenhedsprincip.

FESE vil i stedet have presset handlen over i de mere regulerede såkaldte 'dark pools', hvor prisen trods alt bliver indrapporteret efter handlen.

"OTF-kategorien vil gøre den nuværende situation værre. Det vil ramme Europas aktiemarkeder, fordi det direkte vil lede flow væk fra de nuværende neutrale handelspladser: Regulerede markeder og multilaterale handelssystemer," siger kontorchef i Finansrådet Helle Søby Thygesen i meddelelsen fra FESE.

Medlemslandene er nu enige om deres forslag til ændringen af Mifid-reglerne. Herefter skal man nå til enighed mellem parlamentet, kommissionen og medlemslandene, og den endelige lovtekst kan derfor skifte udseende et par gange endnu.

Mørket breder sig på aktiemarkedet

Banker om strammerforslag fra EU: Vi er allerede foran

Investeringsforeninger glade for skrappere EU-regler 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også