Formuepleje-selskaber bliver til hedgeforeninger

Fem af Formueplejes børsnoterede selskaber har på ekstraordinære generalforsamlinger besluttet at oprette hegdeforeninger, som selskaberne kan migrere over i.

Formueplejes selskaber Epikur, Merkur, Pareto, Penta og Safe kan snart være fortid som børsnoterede selskaber. De fem selskaber har på ekstraordinære generalforsamlinger givet bestyrelsen bemyndigelse til at oprette hedgeforeninger, som selskabet kan blive flyttet over i. Det skriver de fem selskaber til fondsbørsen.

Nasdaq OMX København kvitterer med at sætte de fem selskaber på observationslisten.

"Generalforsamlingen gav bestyrelsen bemyndigelse til at stille den nødvendige regaranti stor DKK 25 millioner for stiftelse af Hedgeforeningen Formuepleje Merkur, afdeling Formuepleje Merkur overfor Nordea Bank Danmark A/S, der stiller den lovpligtige garanti til stiftelsen. Generalforsamlingen gav desuden bestyrelsen bemyndigelse til at indhente bindende svar og tilladelser fra SKAT på vegne af aktionærerne i forbindelse med afklaring af de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne ved en eventuel kommende migrering til Hedgeforeningen Formuepleje Merkur," skriver Formuepleje.

Ordlyden er helt ens i de meddelelserne fra de fem selskaber. De nye foreninger skyldes, at nye investeringsregler risikerer at begrænse investorernes mulighed for at sætte pensionsmidler i selskaber som Formueplejes nuværende konstruktion. Hvis Formuepleje derimod lader sig omdanne til almindelige investeringsforeninger og kommer under Finanstilsynets kontrol, så ser fremtiden mere sikker ud. Derfor tager selskabet nu de nødvendige skridt, selv om det stadig ikke er helt sikkert, hvordan den endelige regulering vil se ud.

Formuepleje køber Alfred Berg

Investeringsselskab vil ikke længere selv investere

Formuepleje dropper livet som aktieselskab 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også