ECB tilbyder at hjælpe EU redesign af FTT-skat

Offentligt har ECB nægtet at tage stilling til forslaget om en FTT-skat, men bag kulisserne har Den Europæiske Centralbank tilbudt at hjælpe EU med at redesigne afgiften for at undgå negative konsekvenser på de finansielle markeder.
AF RITZAU FINANS

Det skriver Financial Times.

Tilbuddet om et konstruktivt engagement i udformningen af FTT-skatten antyder, at ECB er bekymret for konsekvenserne på de finansielle markeder og for realøkonomien.

"Vi er villige til at engagere os konstruktivt med regeringer og EU-kommissionen for at sikre, at skatten ikke har nogen negativ indvirkning på den finansielle stabilitet," siger bestyrelsesmedlem Benoît Cœuré til Financial Times.

ECB menes at kigge særligt godt på indvirkningen på de såkaldte repo-marked, der spiller en vigtig rolle for selskabernes kortsigtede likviditet. Præsidenten for Tysklands Bundesbank, Jens Weidmann, har tidligere advaret mod, at de forskellige centralbanker vil være nødsaget til at involvere sig kraftigt i redistributionen af likviditet bankerne imellem, hvis afgiften gør repo-markedet ude af stand til at fungere efter hensigten.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også