Danske Bank-ansatte roser deres eget produkt

Ansatte roser Danske Banks nye app på Facebook. Det er på kant med reglerne.
AF LARS NIELSEN, epn.dk

Må ansatte i Danske Bank rose deres egen bank for nye iniativer på bankens egen Facebook-side?

I princippet nej, men de gør det alligevel.

Danske Bank har netop lanceret en ny app ved navn MobilePay, og den har været en kæmpe succes. På under en uge har 46.000 downloadet den.

Det er bemærkelsesværdigt, fordi den største del af markedsføringen er foregået på sociale medier som Facebook. Og her har den nye app fået stor ros - tilsyneladende fra tilfredse kunder. Men rosen kommer også fra egne ansatte.

Epn.dk har bla. fundet en souschef, en it-medarbejder og en kantineansat i banken, der har rost bankens eget nye produkt.

Danske Bank: Vi kunne lave det lækrest selv 

Løftede øjenbryn

Samme iagttagelse har en debattør på Mybankers hjemmeside. Og det fremgår ikke tydeligt af indlæggene, at der er tale om bankansatte.

Danske Bank har bevidst brugt de sociale medier i lanceringen af nye produkter som mobilbanken og nu den nye app, men medarbejdernes aktivitet giver anledning til et par løftede øjebryn fra Thomas Heilskov, der er chef for bankens Online Media & PR.

"Vi har nogle ret klare retningslinjer for, hvordan vores medarbejdere bør benytte sociale medier. Vores politik er, at vores medarbejdere ikke bør blande sig i debatten på vores egen facebookside – det har vi et dedikeret team, som klarer. Vores politik er derudover, at man som medarbejder gerne må deltage i debatter om banken rundt omkring på nettet, men man skal gør det klart, at man arbejder i Danske Bank, og at man i øvrigt udtaler sig som privatperson," siger Thomas Heilskov til epn.dk.

Mange tilbagemeldinger

Han er i øvrigt meget glad for de mange reaktioner på den nye app - også de negative. Tilbagemeldingerne kan medføre, at der bliver lavet ændringer i de produkter, banken sender på markedet.

Han er opmærksom på, at flere af de ansatte har deltaget. Men det er svært at undgå.

Det er rigtigt, at vi ser medarbejdere, der alligevel deltager i debatten på vores egen Facebook-side. Det tror jeg, at mange virksomheder oplever, selv om de har den samme politik som os. Vi har heldigvis mange dedikerede medarbejdere som er stolte af at arbejde i banken og af vores produkter. Og så kan det måske være svært til tider ikke at blande sig i debatten," siger han.

En involvering fra medarbejdernes side fører dog heller ikke til ret meget mere end løftede øjebryn.

"Når det sker så ringer vi typisk til medarbejderen og forklarer at det skal de overlade til de medarbejdere, som vi har ansat til det," lyder det fra Thomas Heilskov.

Ingen navne

Epn.dk har bevidst valgt ikke at bringe navnene på de pågældende medarbejdere i denne artikel. Men navnene og funktionerne er efterprøvet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også