Risiko for overset skattefare

Det er ikke ufarligt at omlægge sin kapitalpension, hvis man er bosat i udlandet.
AF PETER SIMONSEN, epn.dk

Danskere, der har bopæl i udlandet, skal se sig godt for, før de vælger at omlægge deres kapitalpension til en aldersopsparing.

For selvom man bor i et land, der har en dobbeltbeskatningsaftale med Danmark, omfatter den aftale sjældent den danske afgift på kapitalpensioner.

Derved risikerer man at blive ramt af en dobbeltskat- eller afgift. Det er en overset risiko, mener Finn Madsen, der er skattepartner i BDO, en af Danmarks største revisionsvirksomheder.

Skyldes straksafgift

Risikoen for dobbeltbeskatning skyldes, at kapitalpensionen bliver flyttet fra et skattebeskyttet miljø, fordi afgiften udløses med det samme.

På en kapitalpension betaler man først afgiften, når man skal have sin pension udbetalt.

Men omlægger man til en aldersopsparing, udløses en straksafgift på 37,3 pct.

"Det betyder, at omlægningen i nogle lande vil blive anset for en skatte- eller afgiftspligtig begivenhed, og så skal der betales enten skat eller afgift," forklarer Finn Madsen.

"Det er min opfattelse, at mange danskere, der er bosat i udlandet, ikke er opmærksomme på den risiko," tilføjer han.

Overvej en ratepension

For at undgå dobbeltbeskatningen skal man sikre sig, at der i det land, man bor i, er mulighed for at fratrække afgiften på 37,3 pct.

Hvis det ikke er muligt, anbefaler Finn Madsen, at man i stedet overvejer, om kapitalpensionen nu eller på et senere tidspunkt skal omlægges til en ratepension eller livrente.

"I så fald omlægger man sin pensionsordning til at blive omfattet af Danmarks skatteaftaler, og dermed sikrer man sig mod dobbeltbeskatning," siger han

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer