Internationalt: Rating-bureauer i kæmpeforlig

Deutsche Bank vil sælge aktier for 2,8 mio. euro for at styrke sin kapitalbase, og Moody's, Morgan Stanley og Standard & Poor's skal sandsynligvis betale 225 mio. dollar til kunder, som påstår at de har skjult risici i nogle investeringer. Her er det internationale overblik.
AF METTE MANDRUP

Deutsche i kæmpe kapitaludvidelse

Tysklands største bank, Deutsche Bank, har givet efter fra flere måneders pres fra investorer og analytikere, da banken planlægger en kapitaludvidelse, som skal hente 2,8 mio. euro hjem. Det skriver Wall Street Journal. Pengene skal bruges til at styrke Deutsche Banks kapital.

 

Kreditvurderingsbureauer skal betale 225 millioner dollar

Kreditvurderingsbureauerne Moody's og Standard & Poor's har sammen med Morgan Stanley indgået et forlig i retssagen om, at de tre virksomheder har skjult nogle risici i handler med boliglån, som kollapsede under finanskrisen. De tre virksomheder skal ifølge en unavngiven kilde betale i alt 225 mio. dollar, skriver Wall Street Journal.

 

JP Morgan rammes af chefflugt

En af JP Morgans driftsdirektører, Frank J. Bisignano, er trådt tilbage fra sin stilling, og han er blot den seneste i rækken af mange chefer, som har forladt banken, skriver New York Times. Det har skabt bekymringer om, hvem der skal overtage chefstolen fra 57-årige Jamie Dimon en dag.

 

ANZ får stigende overskud

Australia & New Zealand Banking Group kom ud af sit første halvår med et nettooverskud på 3,2 mia. australske dollar, hvilket er en stigning på 10 procent i forhold til samme periode året før. Bloomberg News skriver, at banken også har planer om at udbetale et ekstraordinært højt udbytte.

 

Santander-chef trækker sig

Alfredo Saénz, der indtil i går var administrerende direktør i spanske Banco Santander, har valgt at trække sig fra sit job, efter han er blevet dømt for at have lagt pres på fire låntagere for næsten 20 år siden. Det skriver Wall Street Journal.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også