Moody's: SIFI-stempel værdiløst for danske banker

Danske banker og realkreditinstitutter får formentlig ingen ratinghjælp hos Moody's af at blive udpeget til systemisk vigtige finansielle institutioner - de såkaldte SIFI'er.
Foto: Mark Lennihan
Foto: Mark Lennihan

"Det er vores tro, at det vil få Moody’s til at se anderledes på tingene."

Sådan lød det fra Danske Banks direktør Eivind Kolding i en efterlysning af de såkaldte SIFI-betegnelser i sommeren 2012. Udpegelsen af, hvilke finansielle institutter i Danmark, der er for store til at lade gå ned, og som derfor skal være ekstra godt polstrede, ville ifølge direktøren altså forhåbentlig overbevise den skeptiske ratingkæmpe Moody's om, at der virkelig lå et implicit løfte om det samme niveau af støtte fra den danske stat til landets banker som i resten af Europa. Men sådan kommer det ikke umiddelbart til at gå, lyder det nu fra Moody's, lidt mere end en måned efter regeringens udvalg om de systemisk vigtige banker kom med sine anbefalinger.

"Det er usandsynligt, at ratingen af danske banker vil blive påvirket af anbefalingerne fra udvalget om systemisk vigtige finansielle institutioner. De fleste banker har allerede styrket deres kapital og likviditet, og Moody's vurdering af støtte-niveauet i Danmark er uændret," skriver ratingkæmpen.

Bureauet er nemlig stadig af den opfattelse, at de danske politikere ikke vil gå ind og dække kreditorernes tab, hvis en SIFI-bank skulle gå ned.

Danmarks Sifi-banker mere risikable end andre 

Villighed og evne

"Ydermere påvirker rapporten ikke Moody's antagelser vedrørende den danske stats villighed og evne til at påføre bankkreditorer tab i en krise. En antagelse, der siden 2011 har begrænset støtte-effekten på de største danske institutters rating til et enkelt hak opad," skriver Moody's. Netop den bagdel i forhold til især de svenske konkurrenter har længe naget i de danske storbanker:

"Bankpakke III  har skabt tvivl om den danske banksektor, og er blandt andet er grunden til, at vi har to 'notches' ned hos Moody's, alene fordi vores hovedsæde ligger i København og ikke i Stockholm. Det er der, den største skadevirkning har været. Men det kan vi forhåbentlig få rettet op på i forbindelse med Sifi-reguleringen. Ellers kan man sige, at Danmark har haft en af de mest aktive regeringer når det kommer til at hjælpe banksektoren; ganske vist har sektoren betalt, men regeringen har hjulpet, og så er det lidt ærgerligt, at omverdenen står tilbage med et indtryk af, at lige præcis i Danmark er der ikke opbakning fra staten," forklarede Eivind Kolding således i november overfor FinansWatch.

 Nationalbanken: SIFI-krav er passende

Tvunge forbedringer er sket

Ratingkæmpen ser dog små lyspunkter for især seniorkreditorerne, men sammenlagt er det ikke nær nok til at hjælpe de danske SIFI-institutter.

"Moody's anser de styrkede kapitalkrav for at være kreditpositive for seniorkreditorer hos institutter designeret som systemisk vigtige, siden kravene fastlåser højere kapitalniveauer. Ratingbureauet anser også den accelererede introduktion af LCR-likviditetskravene til 2015 i stedet for 2018 som kreditpositive," lyder det mest positive indslag i meddelelsen, der dog straks peger på, at de væsentligste forbedringer gennemtvunget af anbefalingerne allerede har fundet sted uden direkte tvang, og dermed har disse banker allerede fået hvad der tilkommer dem rent ratingmæssigt:

"Men Moody's noterer sig også, at fordi mange danske institutter allerede har forbedret deres kapital- og dækningsratioer de seneste år, er det usandsynligt med en markant forbedring i institutternes underliggende kapital- og likviditetsprofiler, eller i den rapporterede LCR. Derfor er effekten af SIFI-forslagene på de enkelte institutters individuelle profil begrænset."


Mere:

Banker: DLR bør være systemisk vigtig

Finansrådet: SIFI-banker bør have længere snor

Nationalbanken: Bankpakker virker ikke på SIFI-banker

Bekymret Finansråd dybt uenige med Nationalbanken

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også