Hedgefondchef har tabt 1,5 mia. dollar på guld i år

Guldprisen er styrtdykket i april, og det ser ud til at have kostet den prominente hedgefondchef John Paulson dyrt.
AF RITZAU FINANS

John Paulson har tabt mindst 1,5 mia. dollar af sin personlige formue på den lavere pris på ædelmetallet. Det skriver Financial Times.

John Paulson er kendt for i høj grad at have sine klienters penge bundet op på guldprisen, da han siden 2009 har tilladt sine klienter at denominere deres formuer i guld frem for dollar.

Ifølge Financial Times' kilder har John Paulson selv fulgt samme investeringsfilosofi. John Paulson tegner sig selv for lidt over halvdelen af de 18 mia. dollar, som hans hedgefonde bestyrer, og det betyder, at omkring 85 pct. af hans personlige formue er direkte tilknyttet prisen på guld.

Guldprisen indledte året i et niveau lige omkring 1700 dollar per ounce, men ædelmetallet handles onsdag til 1374 dollar per ounce efter et fald på næsten
200 dollar siden den 12. april.

Guldinvesteringen har dog på længere sigt stadig været en positiv investering for John Paulsons hedgefonde, idet gennemsnitsprisen, da guldfondene blev
etableret i april 2009, lå i omegnen af 950 dollar per ounce.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også