Internationalt overblik: Amerikansk centralbank lækker rentedata

Den amerikanske centralbank har lækket referatet fra et rentemøde, før det blev offentliggjort, og den Internationale Valutafond mener, at de store banker er farligere end nogensinde. Her er det internationale overblik.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF METTE MANDRUP

Amerikansk centralbank lækker rentedata

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har lækket referatet af sit seneste rentemøde til en række banklobbyister og handelsorganisationer, inden det bliver offentliggjort. Financial Times skriver, at centralbanken offentliggjorde referatet onsdag morgen i stedet for onsdag eftermiddag, hvor det plejer at komme ud, fordi den ved et uheld allerede havde sendt det ud til nogen.

 

Lagarde: Store banker er farlige

Modellen, hvor mange banker er for store til at gå konkurs, er farligere end nogensinde, mener den Internationale Valutafonds direktør Christine Lagarde. Ifølge The Daily Telegraph opfordrer hun til flere reformer af banksektoren, så finanskrisen ikke kommer til at gentage sig.

 

Cypern sælger sin guldbeholdning

Cypern er gået med til at sælge ud af sin guldreserve for at få 400 mio. euro ind som en del af sin redningsplan, skriver Financial Times. Det har skabt bekymringer i markedet for det ædle metal, fordi markedsdeltagerne frygter, at andre lande kan blive tvunget til at gøre det samme, hvilket vil øge udbuddet markant.

 

Luxembourg vil droppe bankhemmeligheden

Luxembourg har endelig taget beslutningen om at droppe sin bankhemmelighed og vil i stedet til at dele sine oplysninger med resten af EU. Det sagde premierminister Jean-Claude Juncker i en tale til nationen onsdag, skriver Wall Street Journal.

 

Axa rygtes at sælge enhed for milliardbeløb

Europas næststørste livsforsikringsselskab, Axa, har angiveligt planer om at sælge sin enhed i USA til Protective Corp. for 1,06 mia. dollar. Bloomberg News skriver, at Axa i et stykke tid har villet sælge enheden for at få frigjort noget kapital.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også