Washington -  Værre kan det næppe gå.

»Når boblen brister, så kommer der ikke en ny runde med redninger, som den bankerne fik i 2008. I stedet vil Amerika falde ned i en epoke med barske stramninger og voldsomme politiske konflikter, der udsletter selv vore dages svage rester af økonomisk vækst.«

Skulle den prognose, der måske burde betegnes som en profeti, gå i opfyldelse, står ikke kun USA, men den ganske verden over for en dyster økonomisk fremtid med faldende realløn og skarpe sociale modsætninger.

Billedet er så dramatisk, så mange ville være tilbøjelige til at afvise det med et overbærende skuldertræk, hvis det ikke var tegnet af en mand med betydelig økonomisk og politisk erfaring.

Den nu 66-årige David Stockman red i 1981 ind i Det Hvide Hus sammen med præsident Ronald Reagan for at promovere den da nye økonomiske teori kendt som trickle down economics.

Ifølge den var det den bedste vej til øget vækst at give de højeste indtægter betydelige skattelettelser. Når de så investerede og skabte nye arbejdspladser, ville de positive virkninger bevæge sig videre til de lavere grupper.

Den økonomiske tænkning kunne måske en smule overfladisk, men dog ganske præcist, sammenfattes med det gode, gamle danske ordsprog om, at når det regner på præsten, så drypper det på degnen.

Problemer med underskud

Der gik dog ikke længe, inden at Stockman som budgetchef ikke kun kom i tvivl om den økonomiske politik, men også fik alvorlige problemer med de store underskud, som præsident Reagan år efter år gennemtrumfede på statens budget.

I 1985 trådte Stockman tilbage efter at have beskyldt sine republikanske partifæller for at føre en uansvarlig økonomisk politik og afvist den kurs, som hans chef ellers med så betydelig politisk succes promoverede.

Stockman udskiftede Det Hvide Hus med en indbringende karriere på Wall Street, hvor han dog i ikke ubetydeligt omfang fulgte netop den kurs med stor gældsætning, som han havde kritiseret i nationaløkonomisk perspektiv.

Det har ikke lagt nogen dæmper på den vrede mand. Han beskylder nu i bogen »The Great Deformation« med undertitlen »The Corruption of Capitalism in America« regeringen og måske i endnu højere grad centralbanken Federal Reserve for at optræde uansvarligt.

Det er vel at mærke ikke kun den nuværende regering eller dagens Federal Reserve med Ben Bernanke i spidsen, der bliver mål for den ætsende kritik. Stockman mener ganske enkelt, at USA har været af sporet gennem de seneste otte årtier.

»Regeringen og dens partner Federal Reserve har famlet efter det ene mål efter det andet for at udglatte udsving og for at minimere inflation og arbejdsløshed på samme tid.«

»Huskøb er blevet fremmet, sundhedsvæsenet er blevet subsidieret, gamle industrier er blevet støttet, og frem for alt er Wall Street blevet reddet.« Alt sammen påstande, som de fleste i større eller mindre omfang kan skrive under på.

Tæppe med huller

Når Stockman tilføjer, at regeringen har udrullet et gigantisk socialt forsikringstæppe, så vil mange amerikanere unægtelig kunne tilføje, at det er et tæppe med mange og store huller i.

Noget sådant lægger dog ikke en dæmper på den vrede mand.

»Den moderne keynesianske stat er fallit og paralyseret af tomme ritualer om at stimulere efterspørgsel, selv om den af og til drysser enorme gaver over den rigeste procent af befolkningen.«

Stockman har sammenfattet den 735 sider lange bogs dramatiske budskab i et længere indlæg i New York Times, hvilket har udløst lige så skarpe reaktioner fra en række økonomer.

Kurser sætter rekord

Det er for tidligt at afgøre, om det er held i uheld eller blot uheld for den tidligere budgetchef og finansmand, at bogen udkommer netop, som aktiekurserne sætter nye rekorder. De kommer efter mere end to år med økonomisk vækst, stabile priser, faldende ledighed og overskud i virksomhederne, der sætter rekord efter rekord.

Hermed afvises Stockmans påstande om, at det udelukkende er Federal Reserves rekordlave rente og opkøb af obligationer for nu mere end 3.000 mia. dollars, der har skabt den boble, som efter hans mening vil eksplodere med katastrofale resultater til følge.

»Når man ser på markedet, får man bestemt ikke fornemmelse af, at himlen er ved at styrte ned. De seneste gevinster på aktiemarkedet kan forklares med meget store overskud og meget lav rente,« fastslår Jared Bernstein, der var økonomisk rådgiver for vicepræsident Joe Biden.

Professor David Blanchflower ved Dartmouth College i New Hampshire går et skridt længere i sin afvisning af Stockman, når han fastslår, at Federal Reserves indgreb »reddede verden.«

Stockman lader sig ikke formilde. Han hævder, at præsident Roosevelts new deal-politik ikke var meget andet end et svindelnummer, og at Den Anden Verdenskrig gjorde meget mere for at afslutte Depressionen.

Der er pæne ord om præsident Dwight Eisenhower, men lammende kritik af partifællen Richard M. Nixon, fordi han frigjorde dollaren fra guldet og lagde kimen til ødelæggende inflation.

Unødvendig redning

Endnu værre går det de fleste chefer for Federal Reserve. Der er kun hån til overs for Alan Greenspan, og efterfølgeren Ben Bernanke afvises som en dumdristig charlatan.

Redningen af bankerne var ifølge Stockman ikke kun uansvarlig. Den var også unødvendig.

»Der var aldrig den fjerneste risiko for en ny udgave af Den Store Depression eller en økonomisk atomvinter.«

»Hvis regeringen havde stået fast, så havde krisen i 2008 løst sig selv og givet spekulanter de tab, som de så rigeligt fortjente,« lyder en påstand, som Stockman dog selv i andre afsnit synes at sætte spørgsmålstegn ved.

I bogen hedder det således også, at den store finanskrise kunne have resulteret i enorme tab, gigantisk ledighed og politisk uro.

Selv Stockman synes at tvivle på, at det ville være vejen til de nødvendige reformer.

Vore dages politikere og deres forslag om at reducere statens underskud og gæld afvises som hyklere og dilettanter hvis ikke noget endnu værre. Om centralbanken hedder det, at den må ud af det finansielle marked.

»Det er den eneste vej til at bringe det frie marked og virkelig skabelse af velstand tilbage i kapitalismen.« Påstanden tilføjes en indrømmelse af, at det aldrig vil ske.

Ragnarok

Mange vil håbe, at det samme bliver tilfældet for de dystre spådomme om økonomisk ragnarok.

Stockman gør til tider sit bedste for at undergrave sin egen troværdighed.

»USA er fallit – økonomisk, moralsk, intellektuelt – Fed har udløst en global valutakrig, der snart vil begrave den.«

»Sådan ser jeg ikke økonomien,« siger Alice Rivlin, der var præsident Bill Clintons budgetchef.

»Jeg er meget mere imponeret af den modstandskraft, økonomien har demonstreret, og netop nu har vi gode muligheder for vækst, hvis vi ikke forkludrer det.«